Regler er regler.

Når Mattias Tesfaye skal beskrive det overfor andre, naturligvis. Ikke et ord om regeringen og dens sager, for da er regler noget der kan gradbøjes. Men en HF elev der er flygtet fra Syrien? Ud!

Tesfaye er godt nok murer, men selv murere kan ind i mellem se hvad andre kalder sund fornuft.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-04-02-tesfaye-afviser-hjaelp-til-udvist-gymnasieelev-det-kommer-ikke-til-at-ske

“- Assad er et frygteligt menneske, som har begået frygtelige overgreb. Men vi er nødt til at holde fast i, at vi kun giver folk beskyttelse, hvis de har brug for beskyttelse, siger Mattias Tesfaye.

Så det er ikke farligt at tage tilbage til et land hvor den politiske leder lige er blevet kaldt et frygteligt menneske der begår frygtelige overgreb af dig selv? Frygtelige overgreb er slet ikke farlige når du skal udtale dig? Du mener at det er bedre at en ung pige der virkeligt har prøvet at blive integreret sættes i udrejsecenter? Er Syrien så sikker at du ville tage derned og se situationen uden en bevæbnet eskorte? Man tvivler.

Men regler er regler, og når en kriminel fængsles er han eller hun ofte beskyttet mod udvisning fordi de risikerer straf når de sendes hjem. Men en ung pige, hun betyder intet.

Du har helt ret i en enkelt udtalelse, for en gangs skyld.

“- Vi kommer ikke til at have en bunke for folk, der har været i fjernsynet, og en anden bunke for folk, der ikke har været i fjernsynet, fortæller han.”

Nej, du skal ikke rette en enkelt sag fordi folk har været i pressen. Du skal sørge for sund fornuft, men det er godt nok en mangelvare i Pampersvinenes parti, SocialKammerateriet. Det er ikke første gang at den fremmeste partisoldat, Overpampermurersvend Tesfaye, forsvarer mangel på sund fornuft, og det er nok heller ikke sidste gang han udviser total mangel på samme.

Jeg er ligeglad med hvad du mener om Assad. Jeg er bare så træt af at høre dig tude i aviserne om al den beskyttelse der gør at vi ikke kan sende kriminelle hjem, men når det er ikke-kriminelle der forsøger at integrere sig så skal de bare ud.

Tesfaye til Syrien, Assad mangler nok altid en nyttig idiot.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.