Thorkild Fogde, øverste ansvarlige for det danske politi, er måske en mand man skal se lidt nærmere på. Hvis man altså har med lov og orden at gøre, og et ønske om at stoppe lovbrydere.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/rigspolitichef-under-pres-vidste-i-flere-dage-aflivningsordre-var-ulovlig
Mette er cool nok med Thorkild, han har jo beklaget at han begik ulovligheder. Det er meget ligesom politikere der bryder loven; beklager de er det ligesom om det hele bare er ok igen. Og så skal vi se fremad.
Men ukendskab til loven er ingen undskyldning, og for en politichef der ikke engang kan påberåbe sig ukendskab er der overhovedet ingen undskyldning : Han har vist sig uværdig til at sidde i den stilling, og bør fjernes hurtigst muligt og en retssag påbegyndes.
Men Thorkild er ikke usædvanlig, han er blot født lidt for sent. Tilbage i 30’erne og 40’erne fandt politiet kommunisterne og afleverede dem til Magthaverne. Og det var slet ikke et problem at gøre, for det var jo et ønske fra Magthaverne! Thorkild ville have savlet af glæde, for det er jo lige præcist den trend han viderefører. Loven er ligegyldig, det er intentionen der tæller. Og Thorkilds intention var at smiske med de magtfulde og vise Mette hvor loyal han er.
Rigspolitiet og Thorkild erkender dog at der er begået fejl. Lidt ligesom en spritbilist der kører galt og erkender der er begået fejl. Hvorfor skal den ene straffes, mens den anden er en agtværdig borger man skal se op til og stole på?
CoVid19 har godt nok forandret vores samfund. Ikke så meget den måde vi interagerer med hinanden på, for så stor forskel er der ikke på om vi skal holde afstand og bruge masker eller ej, men den måde Magthaverne ser på loven. Grundloven er ligegyldig, for der er andre ting på spil. Her indsættes altid det magiske ord “Folkesundheden”. Men politikerne glemmer at begge dele godt kan respekteres. Og så lader man rigspolitichefen fortsætte sine gerninger efter at være afsløret som forbryder. Det ville man ikke have troet for et år siden.
Som prikken over i’et kan man se Mette stå og sige at hun ville gøre det igen. Her indsætter hun så det magiske ord endnu en gang. Folkesundheden. Hun glemmer at nævne at hun kunne have indkaldt folketingets partier og taget dem med på råd. Var de allesammen enige med hende i at det var vigtigt for Folkesundheden at stoppe minkmishandlingen, så ville de nok have sagt ja til en hastebehandlet lov. Men Mette skal ikke spørge andre. Det kan man se på hendes oprindelige forslag til en epidemilov. Mette ved nemlig bedst, og hun bryder gerne loven hvis det hjælper hende. For Folkesundheden. For Mette. Loven er nemlig kun for pøbelen.
Hvad sker der med en mand der er dømt for vold mod en tilfældig forbipasserende, og efter domsafsigelsen udtaler at “jeg smadrer ham igen”. Siger politiet at det er ok, påberåber de sig Folkesundheden, eller giver de manden endnu en dom, denne gang for trusler?