De skal lære det!

Unge holder fester. Hvor vover de! De skal lære respekt for hr. Heunicke! Selvfølgelig skal man passe på hinanden, og om det er rimeligt eller ej at give bøder til folk der fester som de har ret til ifølge grundloven er nok noget som klogere folk skal vurdere. Og hvem ved, hvis de kloge folks vurderingen er forkert eller fejlbehæftet kan man jo altid komme til at sætte et flueben forkert så alle mails forsvinder.

Det der til gengæld skal opponeres imod er de nye ideer til en ny epidemilov.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/hoejere-boeder-piratfester-4000-kroner-deltage-10000-arrangere

Der skal skrives bødestørrelser ind for overtrædelse af forsamlingsforbuddet….Og hvordan skal den så formuleres for ikke at komme i konflikt med grundloven? Alle de gange vores politikere har smilet så pænt og slået ud med hånden, fordi “det er imod grundloven” når de ville forbyde Hizb Ut-Tahrir, men nu hvor det er ærlige mennesker det går ud over er grundloven ingen hindring???

Grundloven er tydelig. Skal den ændres kræver det et forslag, et folketingsvalg og endnu et forslag, hvorpå en folkeafstemning skal afgøre om ændringen skal træde i kraft. Hvor er de regler i forbindelse med at man indfører love omkring forsamlingsforbud? Igen er grundloven meget klar. Der må ikke indføres forsamlingsforbud medmindre de er til fare for den offentlige fred. Hvis en sygdom bruges som argument her, lidt som at høre Mor Mette udtale at “hvis sygdommen spredes vil det føre til ufred”, kan argumentet bruges til alt. “Hvis venstrefløjen får lov til at forsamles kan det føre til ufred”, “Hvis danske nonner får lov til at forsamles vil de måske blive voldelige og anstifte ufred”. Der er forsamlingsfrihed. Ikke nogen tilføjelser eller fodnoter, blot en klar lov der tydeligt siger at det er sådan, medmindre der anstiftes til uroligheder.

Hvorfor i alverdens riger og lande er der ikke en journalist der spørger omkring dette? Mails til de partier der engang var respektable og anstændinge betyder intet, og et klart svar omkring problemer med grundloven er en umulighed.

Jeg er ikke tryg ved corona, jeg er ikke fortaler for at mange mennesker skal blive syge. Men jeg er bestemt større modstander af en politistat hvor regeringen kan skalte og valte med love som det passer dem, uanset hvad de love ellers siger.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.