Hvordan ved man at Inger Støjberg lyver? Hendes læber bevæger sig. Det er et tydeligt tegn. Det er naturligvis ikke helt korrekt, for man ved også hun lyver når hun skriver.
Hun har ikke løjet i 4 år, hun havde bare glemt at hun havde et notat der beviste at hun ikke løj. Hun havde bare glemt at sende det til rette vedkommende.
Hun løj ikke i et interview, det var bare interviewet der var “mudret”.
Hun løj ikke i en instruks. Det var nemlig pludselig kun en pressemeddelelse, og der må man gerne lyve.
Og ja, i sit svar til kommisionsformanden erklærede hun at hun godt vidste at instruksen var løgn, men det var jo kun en pressemeddelelse.
Jeg regner med at andre med den ringeste form for erindring husker friske Lene Espersen, da hun ikke ville indrømme hun havde løjet. Hun havde blot “svaret på noget andet end det hun blev spurgt om”.
Inger har ikke løjet. Hun har bare skrevet usandt. Der er en kæmpe forskel når man er politiker og isoleret fra den virkelige verden.