Mesteren har talt!

Flixbus, et selskab der kører busser mellem de store byer i Danmark, har gjort Mesteren sur!

https://www.dr.dk/nyheder/indland/busselskab-skal-staa-skoleret-minister-koerer-fyldte-busser-paa-tvaers-af-landet

Ja, det er jo ikke ulovligt, det de gør, men de skal godt nok snakke et alvorsord med Mester Frederiksen og hendes tropper, for det er så forkert, det de gør. Som DR så passende skriver, “Det er ikke direkte ulovligt”. Så det er altså indirekte ulovligt? Eller hvad er der galt?

Corona virus har skabt nogle temmeligt interessante situationer rundt omkring, må man sige. Når et busselskab overholder loven skal transportministeren tale et alvorsord med dem, for de bryder nogle retningslinier. Og hvis de så ikke makker ret bliver der lavet et påbud eller en lov….Så de retningslinier er kun for at slippe for at kompensere, for de skal overholdes som var de et påbud eller en lov…Hvorfor så ikke lave en lov med det samme så man er fri for det som den hellige transportminister kalder “Uhensigtsmæssig opførsel”.

Og næste gang selskabet overholder loven skal han lære dem, skal han!

Lige præcist denne situation er det, der giver problemer i dagligdagen. Selskaber “bør” bruge en revisor, men det er ikke et lovkrav at få revisorpåtegnet sit regnskab. Siden det blev indført “for at fjerne bureaukrati” er andelen af forkerte regnskaber steget eksplosivt. Det makværk af love som diverse regeringer har lavet er ofte så mangelfulde, at nogle folk ikke aner hvad loven betyder, og nogle folk ser en mulighed for at snyde. Se på Stram Kurs’ leder, manden der burde være konge (Kong Kurs). Han så en mulighed for at snyde med vælgererklæringer, og begrundelsen var at der ikke var nogen straf ved at gøre det på hans måde.

Kunne man ikke forestille sig at man overlod lovgivningen til kompetente mennesker, eller i det mindste til vore politikere, og så kom der love der var tydelige, grundige og gennemtænkte. Og blev der opdaget et hul, af hvilke der er utallige i vores skattesystemer, gjorde man sit bedste for at rette det snarest. Og så man at en lov som epidemiloven ville komme i konflikt med grundloven, som man retteligt burde have opdaget ved en af revideringerne, så handlede man med rettidig omhu og fik ændret en af lovene så de ikke var i konflikt med hinanden.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.