Corona virus er slem, slet ingen tvivl om det. Hil Heunicke. Og det er fuldt forståeligt at der skal gøres noget, også at det kommer til at være trælst for alle. Hil Heunicke. Men at man ikke må samles mere end 10 mennesker, er det fordi virus bliver sløvt når der er for få mennesker? Hil Heunicke. Og hvor stort et område taler vi om? Hil Heunicke. Storfamilier får nok et lille problem her, men hvis det er samme bygning foreslår jeg at de overskydende gamle fra plejehjemmene køres langt væk fra byerne så vi andre ikke bliver holdt vågne af deres skrig. Hil Heunicke.
Fabrikker skal nok også lukke, da det ikke kan lade sig gøre at drive de fleste af dem med 10 mennesker eller mindre. Hil Heunicke. Og hvordan er det nu lige med grundloven? Hil Heunicke. Det kan man ikke sno sig udenom selv ikke med et enigt folketing. Hil Heunicke. Hvis man vælger at lave en lov der begrænser de rettigheder man har ifølge grundloven er det en grundlovsændring, og her har vi den dejlige §88 der fastsætter hvordan man gør den slags. Hil Heunicke.
Man kan jo heller ikke undlade at være lidt spændt på at se hvordan folketingssalen ser ud i morgen. Hil Heunicke. Pressemøder i ministerierne må også blive lidt mere afslappede når der ikke må være journalister. Hil Heunicke.
Og uagtet min kritik af den siddende regering (meget stillesiddende normalt), så er Herr Heunicke undtaget fra denne kritik, da enhver mand med magt over min sundhed og med tilladelse til at sætte soldater ind ikke vil høre noget som helst kritik fra min side. Hil Heunicke. Det er bare et simpelt sikkerhedshensyn. Hil Heunicke.
En lille opdatering :
Nu melder politiet ud, ifølge ekstra bladet : “Forbuddet hindrer ikke, at flere end 10 personer på sædvanlig vis er til stede og bevæger sig rundt fx i en butik, et supermarked, en lufthavn eller på en togstation. Tilsvarende gælder, at almindelig brug af kollektive transportmidler (tog, busser, fly, færger m.v.) og almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads ikke er omfattet. Forbuddet finder heller ikke anvendelse, hvis der er tale om en forsamling med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, herunder demonstrationer eller politiske møder.”
Såeh, det her forbud, det er lavet for at vi ikke står i rundkreds og klør os i røven eller tager ud og spiser? Er en spisende gæst på en restaurant ikke at regne for en ret almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads? De 10 personer må ikke sidde på en restaurant ved 5 forskellige borde, men de må gerne sidde i samme kupe i et tog?
Hvor er det pragtfuldt med danske politikere der er klare i mælet. Det er forbudt at forsamle sig i grupper med mere end 10 personer, undtagen når det ikke er det, hvilket er de fleste tilfælde. Men holde fest må vi i hvert fald ikke! Så kommer politiet, medmindre det er en arbejdsplads, eller i et tog, eller et politisk møde der altid er en fest at observere.