Erritsø, en lille by udenfor Fredericia, har opdaget facebook og formynderi. Der er kommet en post op der erklærer at unge skal lade være med at samles og feste, og hvis Hjælpepolitiet opdager unge i grupper vil de blive kontaktet….eller også vil de kontakte POLITIET!
https://frdb.dk/artikel/klar-besked-til-unge-stop-fester-stop-med-at-samles-eller-vi-kontakter-politiet
Så kan det ellers være at de unge ved hvor skabet skal stå! Politiet kommer nemlig, i stor styrke, med knipler og pistoler, og så vil man nødigt være den unge der forbrød sig mod Søren Pedersen (ungdomsskoleleder) eller Hrolf Langgaard Petersen (leder af en ungdomsklub der hedder Den Matrikelløse Klub) og deres befalinger. Når disse 2 kloge mænd beslutter en regel, så går det ikke godt for dem der bryder denne regel. Og det skal politiet nok hjælpe med, bare så de unge ved det!
Hvad er det lige der sker i lille Danmark? Hvis unge mennesker forsamles, vil de der formodes at tage vare på de unge mennesker true med politi? Sidst jeg så efter havde vi forsamlingsfrihed, og samme dag som Sturmbahnführer Hrolf og Hauptmann Søren udsender deres dagsbefaling regnes det med at Dronningen vil underskrive en lov der tillader regeringen at udsende samme love som kommandanterne.
Men den lov er altså ikke underskrevet endnu, så Kommandanterne må vente lidt med at få lov til at se politiet tæve teenagere der tillader sig at holde fest.
Det der gør det hele mere grotesk er min, og måske endda fleres, modvilje mod regeringen og deres tiltag. Ingen er uenig i at Dødsvirus skal stoppes, og det kan godt kræve lidt specielle tiltag. Men der er ingen regler, forordninger eller love der tillader regeringen at sætte grundloven ud af kraft. Der er en epidemi lov, men den er en lille smule anderledes end Folketinget ser ud til at tro.
Der er en §7, der tillader afspærring og karantæne af et område hvor en sygdom optræder. Det er faktisk det nærmeste vi kan komme en lovgivning med hensyn til at ophæve forsamlingsrettighederne i Grundloven. Og alle regler i Epidemiloven forudsætter at der er nedsat en epidemi kommission i alle regioner, netop for at undgå at en lommediktator som Heunicke kan sidde og komme med alle sine gode ideer uden hold i virkeligheden.
Hvorfor ser vi ikke disse kommissioner mere aktivt?
Og skal man være grundig, hvilket man altid skal være, så specificerer epidemiloven at det er de nævnte kommissioner der skal iværksætte kapitel 3 og 4 af loven, og de 2 kapitler handler netop om tiltag der begrænser sygdommen i landet, og begrænser indførelsen af sygdomme i landet.
Igen, hvor er de kommissioner og deres beslutninger? Alt ligger hos Heunicke, tilsyneladende, og det virker som om det er en beslutning uden lovhjemmel. For at gøre det endnu bedre, så vil et forsamlingsforbud ikke kunne indføres med henvisning til Epidemiloven eller enhver anden lov vores fallerede politikere finder på at indføre, for det vil kræve en grundlovsændring som afgjort er mulig gennem §88 af samme lov, det er bare ikke noget man kan gøre som et enigt folketing uden at følge denne paragraf.
Skal man så ikke vælge at stole på vores politikere? Vores læger? Vores politi? Er det vigtigere at følge loven end det er at redde liv? Hvorfor betyder det så meget hvem der siger hvad, og hvad lov der er til grund for en beslutning? Det kunne være skønt at have stor tillid til myndighederne, men politikere, læger og politi opfører sig ofte så tåbeligt at enhver form for tillid til at de siger og gør det rigtige er forsvundet. Og blandt formynderne vil de, der bryder loven, ofte blot få et skuldretræk eller en næse, og så er den historie glemt.
Hvad sker der når en politiker lyver? Intet, for det var ikke en løgn. Det var enten et svar på noget andet end det man blev spurgt om, eller en nødløgn.
Hvad sker der når politiet bryder loven? Intet, for man kan desværre hverken placere et ansvar eller finde den pågældende betjent. Tænk på den flot filmede betjent der stjal et tibetansk flag fra fredelige demonstranter, eller damen der gav vennerne store kontrakter udenom alle regler, og ender med ikke at blive straffet.
Hvad sker der når læger lyver? Intet, for systemet er indrettet så man ikke kan placere ansvar eller udstille læger. Tænk på Styrelsen for Patientsikkerhed, som holder lægens tarv mere i hævd end patientsikkerhed, eller de sygehuslæger der besluttede at undlade at foretage de korrekte screeninger for brystkræft.
Det er det store problem i samfundet lige nu. Politikerne føler de er nødt til at lovgive for at få folk til at makke ret, og nogle folk føler på et eller andet niveau at myndighederne under et er løgnagtige og ikke til at stole på. Her ville det være en velsignelse hvis vores politikere ville kigge i spejlet og begynde at undre sig over hvorfor folk ikke lytter til dem? Ansvaret for dette ligger primært et sted, nemlig hos politikerne selv!