De ækle kontanter skal væk! I hvertfald ifølge Dansk Erhverv, som jo ikke ligefrem er kendt for at stå for forbrugernes interesser.
https://www.bt.dk/forbrug/kontanter-taettere-paa-udslettelse-de-foerer-kniven
Der er mange fordele ved digitale betalinger. Lad os ikke komme ind på at alt kan spores, og den bog du lovligt kan købe i dag kunne give anledning til kritik og spørgsmål om et år. Lad det hvile at Facebook og Google, repræsentanter for alt det der kan gå galt med det digitale vanvid, finder en måde at snage i alt på, og derefter kan sælge oplysningerne. Lad de digitale fodspor hvile, og se en gang på det logiske….
Hvad hvis dankortsystemet er nede? Det plejer jo slet ikke at give kaos….
Hvad hvis de digitale systemer bliver hacket? Det er så svært at hacke en pengeseddel.
Hvad hvis børn skal betale noget? Skal de bare have eget dankort? Eller, hvis bankerne får deres vilje, eget Mastercard?
Hvad hvis man godt kan lide at have begrænset antal penge med, for eksempel i byen? Skal man så have en “Jeg kan blive fuld og købe for meget”-konto?
Hvor kunne det dog være skønt at undvære kontanter fordi Dansk Erhverv synes det.