Morten Bødskov, nødløgneren fra socialpamperne, melder nu ud at Skat skal styrkes med 1000 nye ansatte. Det er “et markant løft” og “Derfor er det helt afgørende for danskernes tillid til skatteforvaltningen, at skattekontrollen får et kæmpe tiltrængt løft.”
fredericiaavisen.dk/morten-boedskov-historisk-reform-af-vores-skattekontrol/
Nødløgneren glemmer blot at fra 2005 til 2016 blev der lige så elegant fjernet mere end 5000 ansatte i Skat. Noget som blev klart allerede i 2016.
https://www.berlingske.dk/politik/historien-om-skandalen-skat-9-ministre-5.000-faerre-ansatte-og-danskernes
Hurra for de røde, og hurra for de blå. De lagde skat ned så deres venner kunne tænke kreativt, og forstod ikke at det var en skidt ting for skat. Og de var lige gode om det. Og nu, hvor de vil gøre noget, skal vi op på kun at mangle 4000 mand i forhold til 2005? Er det fordi skattesnydere er blevet mere simple, eller metoderne til kreativ bogføring er blevet dårligere at vi kan undvære de 4000 medarbejdere, og stadigt opleve at “skattekontrollen får et kæmpe tiltrængt løft”?
Det er kun politikere som kan skære ansatte væk ud fra en forventning om hvor godt et kommende system måske bliver, og derefter starte med at sige at man ikke kan placere et ansvar for så at hævde at 1/5 af de sparede skal tilbage, og det er bare så super godt det hele.
Hver gang snakken falder på løn til politikere slår de ellers på 2 ting : Deres kæmpe arbejdsindsats og hvor mange timer der bruges på politik, samt deres ansvar.
Vi må så bare konstatere at er der mulighed for et ekstrajob har de sjovt nok altid tid til det så længe lønnen er god, og er der sket noget dårligt er det sjældent muligt at placere et ansvar.