Til kamp mod ondskaben!

Mørke skyer samles over vort elskede fædreland. Ondskaben kommer nærmere, og kun enkelte (eller en enkelt) borgmester kæmper imod. Men han har brug for hjælp, for ondskabens lakajer, Folketinget, tvinger ham ud i situationer hvor han skal øve overmagt overfor andre mennesker.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/borgmester-om-haandtryk-det-minder-mig-om-nazisme/8019253

Hvornår vil denne galskab stoppe? Hvornår kommer de Allierede til vores hjælp igen, hvornår landsætter de tropper til at bekæmpe de nye nazister, og hvornår bliver det atter dag i Danmark?

Det er helt fint at en borgmester ikke bryder sig om at give hånd til andre. Det er også helt fint han ikke vil have at andre skal give ham hånd. Men at sammenligne det med nazisme? Jeg kan komme på en hel del de originale Paludan’er gjorde, som var ret modbydelige, men håndtryk var godt nok ikke en af de ting der sprang i øjnene….

At sammenligne et håndtryk med gaskamre, det er godt nok ikke helt normalt. At sammenligne håndtryk med udryddelseslejre, totalitært styre hvor man kunne blive henrettet for at tænke eller tale anderledes end herskerne, det er godt nok heller ikke helt normalt. At sammenligne håndtryk med en ideologi der kostede mange millioner liv er nok egentligt heller ikke helt normalt, så længe Aabenraa’s borgmester sørger for en anstændig håndhygiejne.

Alt andet lige må man konstatere at Aabenraas borgmester er en lille drama dronning der rigtig godt kan lide at komme i pressen, og når man sammenligner noget som helst politisk i dagens Danmark med nazisme er der altid journalister der skriver om det. Tillykke, Thomas Andreasen, du er nu en klaphat der kom i pressen ved at sammenligne håndtryk med udryddelse, mord og tortur.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.