Vi har vores egen udgave af Trump. Dummere, væsentligt mere skinger, men stadigt en menneske-type som Trump, der mener at man har ret til at svine andre til for man skal kunne sprede had uden risiko for konsekvenser.
Rasmus Paludan, Pølledan blandt alle 3 venner, har tænkt sig at sprede had, hævn og hagekors i Fredericia denne søndag. Og han er slet ikke bange for at gøre det, for politiet stiller med en masse betjente. Betjente som kunne gøre meget mere gavn andre steder end hos en opmærksomhedssøgende og desperat racist som kun magter at provokere, ikke argumentere eller rationalisere.
Hvorfor skal Pølledan have beskyttelse fra det øjeblik han ankommer? Er det ikke lidt det samme som at LTF’s formand vil holde tale foran en ‘fjendtlig’ bandes medlemmer, og insisterer på at politiet er der på forhånd?
Som når 2 mc-klubber bekriger hinanden, og præsidenterne insisterer på politibeskyttelse når de skal rundt i byen? Eller som når en Alvinist insisterer på at holde tale ved Liberal Saxo Banks årsmøde?
Rasmus Pølledan er ikke et menneske som alle andre, men selvfølgelig skal han kunne ringe efter hjælp hvis han er i nød. At spilde ressourcer på at beskytte ham fra det øjeblik hvor han begynder at sprede had (det sker cirka hver gang han åbner munden), er at gøre grin med politiet. At han kalder sig et politisk parti er en definition, Bandidos kan da også kalde sig et politisk parti og bede om betjente hver gang de forsamles rundt om i landet.
Fortsætter Pølledan sin sædvanlige stil vil han gøre sit bedste for at provokere, hvilket han også selv erkender i interviews med aviser der spilder spalteplads på de mindre begavede. Det er avisernes eget valg, ligesom det er Pølledans eget valg. Det kan skabe konflikt når man stiller sig op og spreder had, hævn og hagekors, og starter konflikten (som Pølledan håber på), så kan han ringe efter politiet som alle andre.
Stod han foran mit hus kunne der også komme en lille konflikt ud af det, for sund fornuft kan sjældent overdøve skingrende had.