Så hurtigt man glemmer…

Endnu et svin var i politik.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-11-18-fonseca-har-allerede-tre-partier-i-soegelyset-men-alle-smaekker-doeren-i

Men han er ikke velkommen hos Socialdemokraterne. De vil ikke have en 28 årig der har sex med en 15-årig, men havde Fonseca nu været 35 havde det været noget helt andet. Det var jo ok  da Jeppe Kofoed gjorde det.

Så enten er det aldersforskellen der er for lille, eller også har man belejligt glemt stakkels Jeppe.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Så hurtigt man glemmer…

Ubegrundet eller velbegrundet frygt.

Mette Thiesen, politikeren for hvem sandheden er som arbejdsomhed for alle andre politikere (undgå den for enhver pris), er ude og tale igen.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/dfer-vaekker-vrede-med-spoergsmaal-indvandrer-chauffoerer-skaber-utryghed-i

Men hvornår skal man reelt være bange? Adskillige mennesker, faktisk virkeligt virkeligt mange mennesker som alle sammen findes og er ægte, har deltaget i en lille undersøgelse.

Ikke en eneste af dem var bange for taxa chaufførerne. For hvis de var utrygge på nogen måde kunne de få et lift af en ven eller blot drikke så lidt at de måtte køre bil. Dette er naturligvis nok et ukendt begreb i de familier (tænk Neue Bürgerliches fest hvor der var slagsmål) hvor en fest betyder druk, råb og slagsmål. Kan man ikke lade være med det er det nok ikke en taxa chauffør der er den største fare, det er den fordrukne og voldelige kæreste.

Til gengæld skulle de samme folk som findes og er virkelige svare på hvad de så kunne frygte når de nu ikke fulgte Mad Dog Mettes råd og skabte panik begrundet af racisme. Og alle som en svarede at deres største frygt var at Mette Thiesen, kendt både som Mad Dog Mette og Mette Ti-nu-stille, blev minister. Og det er ligegyldigt hvilken ministerpost.

Mange tilføjede at de, hvis Mette Thiesen blev minister, ville frygte alle de bevæbnede sharia vagter som Mad Dog Mette ser rundt omkring. Som minster med lidt flere penge tiltror de fleste at personer som Mad Dog Mette ville betale sig fra at bruge skuespillere til at bøje virkeligheden i Mad Dog Mettes billede.

Frygten findes. Men hvor realistisk er det at hun bliver minister?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Ubegrundet eller velbegrundet frygt.

God timing.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-25-nu-skal-svesken-paa-disken-udgifter-til-saerlig-gruppe-er-loebet-loebsk-siger-ekspert

Dumme handicappede.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/troels-lund-bekraefter-skattelettelser-er-paa-vej

Heltemodig minister og dygtige politikere. De kan godt nok ikke lide handicappede, men hvem kan dog det?

Perfekt timing. Man skal spare på udgifter til de handicappede, for de kunne jo bare lade være med at være handicappede. De har da selv valgt det! Men heldigvis kan de penge man så sparer bruges til skattelettelser. Meget bedre end at give lidt til folk på overførselsindkomster, som ingen stigning har fået siden før inflationen gik lidt amok. De kunne jo bare lade være med at være på overførselsindkomst.

Summa summarum, alle får som fortjent, undtagen politikerne. De får nemlig løn og eftervederlag oven i alle de andre goder, og det de reelt fortjener ligger meget langt fra dette.

Posted in Uncategorized | Comments Off on God timing.

En ærlig politiker.

En sjældenhed i Danmark, en ærlig politiker, er set og hørt. Og overraskelsen bliver nok ikke mindre når man hører at den ærlige politiker er Jacob Jensen, minister under Lokke.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/eksperter-udpeger-hovedproblem-bag-iltsvind-loekkes-landsbrugspakke-floppede

Der er ikke meget at diskutere, politikerne ved godt hvad problemet er. Men det kniber gevaldigt at gøre noget ved det. Det er ikke nyt, det kneb også gevaldigt i 2015 hvor alle kloge folk tvivlede på politikernes plan, men Lokke vidste de gjorde det rigtige. Det gjorde de så ikke. Men reaktionen på at der blev lavet fejl er interessant.

– Jeg synes, det er en meget underlig diskussion at tage i dag. For mig at se handler det ikke om, hvad vi gjorde i 2015, men hvad vi kan gøre i 2023 og de kommende år. Det er mit hovedfokus, og ikke hvad der skete for ti eller 15 år siden, siger Jacob Jensen.

Det er da ærligt. Med mange ord siger han reelt “Tog vi fejl? Det aner vi ikke, og vi behøver ikke at lære noget. Vi vil ikke lære af vores fejl, og vi vil være fri til at begå samme fejl igen”.

En ny stil fra Moderaterne, men forfriskende.

Posted in Uncategorized | Comments Off on En ærlig politiker.

Er det så svært?

De handicappede er dyre. Og det kan de da sandelig heller ikke være bekendt!

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-25-nu-skal-svesken-paa-disken-udgifter-til-saerlig-gruppe-er-loebet-loebsk-siger-ekspert

Vi er nødt til at få svesken på disken og tale om økonomien på handicapområdet. For udgifter på området stiger markant, og det er snart ikke holdbart længere. ”

Lige præcist. Men er det ikke det vi har en nakkefolds-skanning til? At fjerne de handicappede? Så løsningen må da være at udvide den scanning så alle handicap opdages. Vælger forældrene så at få barnet må de selv betale. Det er en udgift de bevidst har valgt.

Naturligvis er der også de forældre hvor noget sker under fødslen, som gør at barnet mangler ilt eller får andre skavanker. For disse forældre skal der naturligvis indføres ret til sen-abort, foretaget efter 40. graviditetsuge, tilladeligt efter fødslen.

I en ikke fjern fremtid kan vi så skanne flere ting. Nakkefolden for uønskede fysiske skavanker som lav styrke, ikke-atletisk eller korte ben. Så kan man tage en anden skanning, måske øjenæble skanning for at opdage uønskede fysiske skavanker, såsom ikke-blond, ikke-blå øjne eller stor næse og alle de andre ting ingen ønsker for nogen børn. Men hvorfor stoppe der? Fremtiden åbner så mange fantastiske muligheder.

Hjernefolden kan så skannes for at opdage tendenser og sandsynligheder. “Dit barn har 75% chance for at blive medlem af Frie Grønne, så en sen abort er tilladt og anbefalet”. “Dit barn bliver blottet for enhver realitetssans og får kun foragt for andre. Hvis du ikke vil have en politiker, så anbefales en abort.”

Det er da så nemme løsninger, hvorfor er det et problem. Så er der bare elefanten i rummet, de handicappede der lever i dag. Men det kan vi da også ordne. I dag importerer vi bio brændsel fra udlandet. Hvorfor det? Vi kan da starte med de handcappede vi har herhjemme først, så kan de også prøve hvordan det er at gøre lidt gavn i samfundet. Folk bliver bare så sure når man taler om at aflive disse “ikke-mennesker”, men det kan løses på samme måde som en skandaleramt virksomhed løser problemet med et dårligt rygte, skift navn. Så fremover kunne man kalde handicappede noget andet, for eksempel (og dette er blot hastigt tænkte eksempler, jeg er sikker på at der er mange andre fantastiske navne) “Unyttige Spisere” eller måske “Uønskede”, som europæisk standard kunne man kalde dem “Unerwüncht”?

Foragten for de mennesker der klager over at handicappede er dyre kan slet ikke måles, den er nemlig uendelig. Er de dyre at passe og tage sig af? Ok, så lad os betale. Mangler pengene? Mor Mette siger da at dem har vi masser af, og er det (også) usandt, så stop dog for pokker de skattelettelser så pengene kan bruges på folk der virkeligt har brug for det.

Ekspertudvalget blev i 2022 nedsat for at finde bremsen til de stigende udgifter, der “truer den faglige og økonomiske bæredygtighed af området”, som det står i udvalgets delrapport fra maj i år.”

Kan man sige det på en mere svinsk og kold måde? At folk skal have den rette pleje truer den økonomiske bæredygtighed…Fy for pokker. Men ideerne ovenfor er nok ikke så fjerne endda.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Er det så svært?

Hvor er det rart.

Hvor er det rart at vide at det går godt i Danmark. Tørken er slut, Løgnenes Konge er trådt tilbage og har givet pladsen til en mand som ikke forstår at et rolex ur mere er bestikkelse end gave for hans vindende smil, og bankerne tjener en smule igen.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/danske-bank-havde-renteindtaegter-paa-ni-milliarder-kroner-paa-tre-maaneder

Nu er der nok mange der husker hvordan rigtig mange skattekroner skulle garantere at Danske Bank ikke mistede noget under den sidste finanskrise. De folk vil måske endda sige at Danske Bank er svin. Men de tager fejl.

Danske Bank er ikke for fine til at se gennem fingre med almisser fra staten, og de kan godt se bort fra det uetiske i at kræve enorme renter ind når mange har problemer med at få pengene til at række. Det er flot, for mange virksomheder ville have svært ved det. Hvor er det godt at de mange rare penge går til værdigt trængende, som de stakkels aktionærer der undgik et tab takket være skattekronerne.

Og Danske Bank er ikke svin. De ledes blot af svin.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Hvor er det rart.

Nye regler for nasserøve.

Det er slut med at betale dovne svin.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-indfoerer-37-timers-arbejdspligt-kontanthjaelpsmodtagere

Beskæftigelsesministeren udtaler:

– Det er ikke en gevinst for et menneske at være i passiv forsørgelse, uden der bliver forventet noget af en.

Betyder det at politikernes eftervederlag stoppes?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Nye regler for nasserøve.

Så kan de lære det.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/israel-ingen-stroem-eller-vand-til-gaza-foer-gidsler-er-loesladt

De spædbørn og pensionister der er på sygehuset skal ikke komme her og holde gidsler. Kollektiv afstraffelse virker, ellers var det vel aldrig blevet anvendt så meget.

Jeg håber ikke nogen anfægter Israels ret til at fjerne Hamas. Det angreb på Israel de lige har udført er vanvittigt, og alle medskyldige burde dømmes og skydes. Men ligeledes håber jeg ikke det er meningen at fjerne inbyggerne i Gaza som ikke har gjort noget.

Her kunne det være rart at høre alle de statsledere, inklusive Mor Mette, sige at Israel har ret til at forsvare sig, men at folkemord ikke kan regnes for forsvar.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Så kan de lære det.

I det mindste er vi i gode hænder.

Havet dør. Ikke hurtigt, ikke i morgen, men langsomt og sikkert.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/iltsvind-har-paa-en-weekend-draebt-60-procent-af-muslinger-paa-anlaeg-i-vejle-fjord

Er der en nem løsning, der endda kan være effektiv? Ja da. Stop bønderne i at forpeste naturen under vandet også. Simpelt, enkelt og overskueligt. Og heldigvis er vi i gode hænder, for Mester Heunicke selv har lovet at gøre noget. Uden stor pomp og pragt, endda uden lønforhøjelse, er han blevet Havets Minister. Så må der da ske noget!

Der bliver da i hvert fald sat flere undersøgelser i gang for at finde ud af det som vi allerede ved, for så kan vi være helt sikre på at vi virkeligt ved det. Og inden år 2100 er vi sikre og kan gøre noget. Hold ud, små fisk, hjælpen er på vej…

Posted in Uncategorized | Comments Off on I det mindste er vi i gode hænder.

Svaret er “ingen”.

Der er nyt om en politikers svindelnummer.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/politiet-dropper-efterforskning-af-liberal-leders-boligsag

Spørgsmålet er så hvem der er overrasket?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Svaret er “ingen”.