https://www.dr.dk/nyheder/seneste/nordic-waste-har-indgivet-konkursbegaering
Hvem kunne da have forudset dette?
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/nordic-waste-har-indgivet-konkursbegaering
Hvem kunne da have forudset dette?
Der er en del firmaer der går konkurs i disse for vort land så alvorlige tider.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/fortroligt-dokument-afsloerer-folketinget-afsaetter-205-millioner-kroner-i
Skal vi komme med et gæt på at næste virksomhed er Nordic Waste? De vil nok gerne betale, men er desværre nødt til at erklære sig konkurs på grund at mediernes og myndighedernes hetz. Heldigvis for konkursboet har et nyt selskab, tilfældigvis med samme ejerkreds som lige nu ejer Nordic Waste, købt de sunde dele af virksomheden.
Ja, næsen vokser ikke, for så var adskillige mennesker da blevet dræbt næsten hver gang han udtaler sig.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/miljoeminister-trak-importtilladelser-tilbage-men-import-af-oliespildevand-fra-norge
Men det er alligevel sjovt at man kan se, ligesom på Pinocchios næse, hvornår Mester Heunicke lyver. I stedet for at næsen vokser kan man tydeligt se at læberne bevæger sig.
“Transporten med norsk oliespildevand stopper. Og det stopper fra og med i går.”
Ja da. Hvor er han dog en dygtig og engageret miljøminister, han sørger for at der sker noget. Bortset fra at det ikke var korrekt, og endnu en gang kunne Mester Heunicke skuffe flere lokale.
“Det er et sårbart vandområde, som vi skal beskytte”, påpegede ministeren og understregede: ”Det er ikke bare snak. Det er konkret handling”
Næh, det var løgn og luftkasteller. Men man vænner sig til det, ligesom vi må antage at Mester Heunicke vænnes til at undertrykke kvalmen når han ser sig selv i spejlet.
Og det er et godt princip.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-opsiger-forlig-aeldre-kan-vinke-farvel-til-ekstra-stigning-i
Nu sørger regeringen for at de rigeste, nasserøvene, de unyttige spisere, kan yde lidt mere som de bør. De skal nemlig ikke længere have en smule flere penge, for pensionisterne er reelt de rigeste i landet.
Og regeringen svigter sandeligt ikke nogen. Uligheden stiger ikke, for de har sørget for en forhøjelse af ældrechecken! Synd for de syge på førtidspension, men de har nu heller ikke fortjent ekstra penge. Kan de ikke yde skal regeringen nok sørge for at de heller ikke kan nyde.
Og i det mindste fik vi skattelettelser.
Stakkels Troels. Ydmygelsen efter at have måttet aflevere 2 dyre ure er der stadigt.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/troels-lunds-rolex-ur-er-laast-inde-i-et-pengeskab-men-nu-spoeger-det-igen
For selvfølgelig er det en privat gave. Der var intet politik i det. Ved folk slet ikke at i Qatar og Saudiarabien går de kongelige rundt hver dag og forærer ure til folk? Det er helt naturligt dernede, sådan gør man bare. Og Troels ved det! Derfor er det så bittert at miste de fine ure.
Hvor dum kan man have lov til at være, og stadigt være partiformand?
https://www.dr.dk/nyheder/politik/syg-rasmus-jarlov-faar-orlov-fra-folketinget
“Det Konservative Folkeparti oplyse til Ritzau, at Jarlov forventes at være syg i en måned. Han har ikke selv oplyst noget om sin sygemelding på sociale medier.”
Er det tilfældigt at Leptospirose kan tage en måned at komme sig over?
Kronprins Frederik er sikkert en fornuftig ung mand. Han kommer fra en familie på kronisk overførselsindkomst, og loven gælder ikke for ham. Det kunne have været værre. Men nu skal den stakkels mand have et valgsprog. Et par små forslag herfra:
Folkets skattebetaling, min løn.
Folkets penge, mine penge.
Med skat skal løn samles.
En gave som politikere indtil videre har takket nej til?
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/socialdemokratiet-aendrer-holdning-til-kongelige-ordener
Det er naturligvis ændret nu. Det må også være så trist for Mor Mette at være til jobsamtale i EU eller NATO og ikke have en orden eller 3 at promovere sig selv med.
Og det er naturligvis også et tilfælde at man, kort før Folketinget under Mor Mettes ledelse skal diskutere den kommende apanage for Frederik, tillader at hun må modtage ordener.
Mor Mette modtager Dannebrogsordenen, god apanage på en del millioner.
Mor Mette modtager Elefantordenen, super apanage på rigtigt mange millioner.
Men det er jo tilfældigt at man lige nu vælger at måtte modtage disse ordener.
Ulf Helgstrand, ypperste repræsentant for Heste-plageri i Danmark, må stoppe på sin post.
https://www.dr.dk/sporten/ridning/afgaaende-formand-sparker-bagud-jeg-har-aldrig-oplevet-en-sport-selvdestruere-paa
Og det er alle andres skyld!
“– Det betyder ikke, at det (behandlingen af hesten, red.) var i orden, men det er alle også enige i. Derfor synes jeg også, at det har fået en overdreven bevågenhed, når man i breaking news kan læse om det ved siden af Israels invasion af Gaza.”
Det er pressens skyld!
“– De skal kunne deltage på en nuanceret måde i debatten, i stedet for blot at føje den dårlige omtale. Folk ryster i bukserne i stedet for at forklare, at mange ting faktisk er okay. Der er mange novicer, som udtaler sig meget kategorisk, især på sociale medier, og dem skal man ikke bare føje, siger Ulf Helgstrand.”
Det er kun amatører der ikke fatter noget der står bag brok i “debatten”.
Ulf er et prægtigt menneske. Man forstår næsten hvor Andreas har det fra.
Hvis det ikke står som breaking news, hvem ser det så? Alle de andre sager, især med Andreas Helgstrand, som ikke kom som breaking news, fik de Dansk Lide Forbund til at ændre på tingene? Fik de Ulf til at tage det alvorligt? Næh, for som Ulf starter alle sine mange forsvarstaler, “Hvem i alverden er Akeem Foldager?”.
Og man skal ikke bare føje novicer? Næh, men havde man hørt lidt efter kunne man måske have skånet en hel del heste for lidelser. Og alle i bestyrelsen for Dansk Lide Forbund burde gå af, for enten er de for dumme til at interagere med andre mennesker siden de aldrig opdagede at folk mishandler heste i “sportens” navn, eller også er de medskyldige. Alle disse novicer, som Ulf kalder dem, forsøgte i lang tid at råbe 2F (Forbandede Forbund) op, uden held. Ingen ville tage ansvar, og ingen ville erkende at de vidste noget.
Den sjoveste bemærkning er trods alt Ulfs forklaring på hvorfor han stopper.
“– Mange gange har jeg været inhabil, når det kommer til min søn, og hvis jeg skal uden for døren hver gang, der skal diskuteres hestevelfærd, så giver det jo ikke mening, siger Ulf Helgstrand.”
Så tilståelsen er der. Hver gang forbundet har diskuteret heste velfærd har Andreas været indblandet. Det er ikke fordi Andreas er den eneste, der er sandelig mange flere. Men tydeligvis, i hvert fald ifølge Ulf, er det Andreas der har været i centrum for alle problemer med hestevelfærd. Ærligt sagt, men en smule overraskende.
Mester Heunicke, Mor Mettes væbner, tror at danskerne er lidt dumme.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-12-28-jeg-tror-ikke-det-er-gaaet-op-for-danskerne-endnu-hvad-der-foregaar-siger-miljoeminister
“– Vi er bekymrede for det forurenede jord, der skal holdes væk fra vandet, som løber ud i Randers Fjord. Det vil være en katastrofe, hvis det sker. Jeg tror ikke, det er gået op for danskerne endnu, hvad der foregår herude, fastslår ministeren.”
Jo, det er det da. I hvert fald generelt. Gift i åen og gift i fjorden, og det er ret skidt. Men hvad skal den gruppe som Mester Heunicke kalder “danskerne” gøre? Skal vi råbe? Skal vi komme med skovle? Skal vi heppe derude?
Det de fleste nok mere undrer sig over er hvem der har givet tilladelse til opbevaring af giftig jord så tæt på å og fjord, siden det kan udvikle sig til en katastrofe. Men der kan Mester Heunicke måske komme med lidt oplysninger? Man kan jo næsten ikke undgå at sammenligne med den rensning og efterfølgende udledning af olieholdigt vand fra udlandet, som de færreste nok havde forestillet sig at danske myndigheder ville give tilladelse til.
Jeg tror ikke det er gået op for danskerne endnu, hvor ligeglade politikerne er med miljøet, men det her er nok lidt af en øjenåbner.