Man skulle være sociolog.

Så kunne man gøre som Henrik Dahl, og udnytte et terrorangreb til at virke intelligent. Og tag ikke fejl, Henrik Dahl vil gerne betragtes som intelligent, uanset hvad lejligheder man skal bruge.

Ud over det ynkelige i at udnytte unge menneskers død til at fremføre…ikke pointer, for Henrik Dahl magter ikke at konkludere, men til at få sit navn ud for intetsigende ting.

https://www.b.dk/kommentarer/dette-er-ikke-afslutningen.-det-er-ikke-engang-begyndelsen-paa-afslutningen

Efter en længere tirade af ‘betragtninger’, muligvis det en sociolog laver, hvori Henrik skriver at terrorister er slemme, og andre må ikke sige andet, kommer guldkornet. Selve essensen af Liberal Saxo Bank, nemlig kunsten at sige ingenting.

Henrik Dahl konkluderer at :

“Salafismen er ikke en religion. Det er en politisk ideologi meget lig nazismen, som sejler under religiøst bekvemmelighedsflag.

Men den skal forstås, som vi forstod nazismen. Og bekæmpes, som vi bekæmpede nazismen. Før stopper terroren ikke.”

Henrik har en enkelt pointe, for selv blind høne kan finde korn. Salafisme er en forskruet ideologi, og de fleste normalt begavede folk tager afstand. Det ved de fleste sgu’ godt, Henrik. Men at ende din intetsigende folkeskolestil som du gør, uden en holdning, er godt nok lige så tyndt som dit partis politik og jeres ‘Røde streger’ og imaginære folketingsvalg.

Hvordan bekæmpede vi nazismen? Hvordan mener du vi skal bekæmpe salafismen? Skal vi finde de ‘vantro’, og slæbe dem ud i gaden og tæve dem, barbere dem skaldede eller tage dem i Ryvangen og skyde dem? Skal vi finde de lande der støtter dem og erklære krig? Prøv dog, i modstrid med de interne retningslinier i dit parti, at være konkret i stedet for at komme med tomme floskler, intetsigende kommentarer og en komplet mangel på konkrete forslag.

Du er en pragtfuld repræsentant for Liberal Saxo Bank.

Sociologer; fantastiske til at fortælle det åbenlyse uden at komme med løsninger.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.