For friheden.

For friheden til at vælge hvordan man bør køre bil. For friheden til at slippe for de irriterende bøder man risikerer når man vælger hvilke dele af færdselsloven man ønsker at overholde. For friheden til at mene at et eller to menneskeliv er en lille pris at betale for at ankomme til tiden, når man kom for sent ud af døren.

For nu skal vi have 20 fotovogne fjernet, og istedet skal der stærekasser op. Så sænker folk nemlig farten i de områder stærekasserne er i. Istedet for generelt at sænke farten, fordi man kan være i tvivl om hvor stærekasserne står.

“- Vi får mere fokus på trafiksikkerhed og på at redde menneskeliv frem for at skrabe penge i statskassen, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen”.

Ja, for alle sande blå politikere ved at højere fart minimerer skaderne ved påkørsel, og højere hastighed betyder mere kontrol over bilen og kortere bremselængde. Og problemet med de små bevæbnede mænd der overtager kontrollen over de store audi’er og tvinger ærlige liberale vælgere til at køre for stærkt selv om de meget hellere ville overholde fartgrænsen hvis de bare havde valget, bliver minimeret.

“- Det har længe været et ønske for os, at vi får skåret ned på antallet af fotovogne, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen”.

Det må antages at danmarks næst-mest uærlige politiker, Kim Christensen, stadigt er sur over at hans datter ikke fik gratis billetter fra DSB, så nu skal det være mere tillokkende at køre bil.

Hvad betyder færre fotovogne?

Enig, det betyder færre bøde-indtægter til statskassen. Men det er vel næppe en pengemaskine, da der kun kommer penge ind når folk bliver opdaget i at bryde loven. Er bøder for butikstyveri også en pengemaskine for staten? Danmark bliver da ikke mere sikker af at en butikstyv får en bøde, og hvorfor må tyven ikke vælge hvilke dele af straffeloven han vil overholde, når bilister må vælge hvilke dele af færdselsloven de ønsker at overholde. Hvorfor er bøder for at ignorere fartgrænsen et indgreb i folks personlige frihed, når bøder for at køre over for rødt ikke er det?

Det betyder også mindre sikkerhed på vejene. Som folk kører i dag, med 100 fotovogne i landet, må man antage at de kører hurtigere/mere usikkert når der er færre. Det er ikke særligt betryggende.

Skaderne ved påkørsel bliver værre. Højere hastighed vil, ifølge fysikkens love, betyde mere overførsel af energi til det der påkøres, og det betyder større skader. Og til alle de liberale i Danmark : Nej, fysikkens love er ikke love man kan vælge fra eller til, bare så I ikke er i tvivl.

Så hvad er det politikerne siger? Ja, ingen aner hvad  Kristian Lorentzen mener, for der er ingen undersøgelser der viser at trafiksikkerheden højnes og sikkerheden forbedres af mindre kontrol på vejene. Men hvad ved venstre. De kender sikkert de dystre hemmeligheder bag al denne falske forskning og alt det underlige ‘sund fornuft’ som folk der ikke stemmer på Venstre går så meget op i, lidt ligesom Trump kan se igennem det mørke andre kalder ‘fornuft’.

Kim, derimod, er mere tydelig. At fjerne fotovogne har længe været et ønske for Dansk Ekstremistisk Højrefløj, samme side af politik som Breivik kom fra. Og når fotovogne fjernes, og det betyder flere døde og sårede, værre skader, og flere rettigheder til idioterne der ikke kan overholde fartgrænser, ja så er det jo nok det der længe har været et ønske for dem.

Sandt at sige vil det være krokodilletårer jeg græder, når politikere der fjerner fotovogne rammes af vanvidsbilister.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.