Nok er nok.

De fleste folk kender Fogh….De kender Lokke….De kender Mæhmuelsen….De kender Joachim B Dums…..Trump, undskyld. Udover at have hele deres væsen mod sig er der andre ting der kendetegner alle disse kedelige typer. Det er deres evendelige “Gi’ Mig” der kun afløses af “Hvorfor skal -DE- have noget, så vil jeg også have”.

Disse folk er store inspirationer for mange folk. Og for fornuftige folk, det vil sige Alvinisterne, er de på en måde også en stor inspiration. Når et barn spørger, med den unges uskyld, “Hvordan bliver jeg et godt menneske”, så er det så dejligt nemt at trække disse politikere (ordet skrives med mest mulig foragt) frem og sige “Du skal bare opføre dig modsat af disse personer”. Og for dette skal disse modbydelige væsener have tak. Men derudover har de faktisk også inspireret et nytårsforsæt. Ikke det sædvanlige med “Måtte lynet ramme mig gentagne gange hvis jeg opfører mig som (indsæt navn på borgerlig politiker, fra begge sider af salen)”, men med et nyt løfte.

Noget for nogen.

Nok er nok. Fogh, højrefløjens store ideolog, indførte det ækle mantra han kaldte ‘Noget for noget’. Simple ord, men også ord der lærte en hel generation, vistnok kaldet generation Y, Millenials og flere andre ting, altid at kræve noget. Pis på andre, bare du selv får, og du skal aldrig gøre noget for andre medmindre du selv får gavn af det. Noget for noget. Og jeg har desværre mødt mange unge mennesker som har taget det til sig. Lad os nu prøve at gøre noget for andre uden automatisk at ville have noget for det hele tiden. Hvad er der galt med at gøre noget med den simple bagtanke at det ‘blot’ glæder en anden?

Fra i dag, den første dag i det nye år, skal det hedde ‘Noget for Nogen’. For med rette at kalde dig Alvinist skal dette være det nye mantra, som skal vejlede dig i opførsel, tænkemåde og væremåde. De ting du går og gør til dagligt skal være til gavn for nogen. Det kan være til gavn for dig selv, selvfølgelig, men det kan så sandelig også være til gavn for andre. Slut med at gøre ting som ikke gør noget godt for dig selv eller andre, men som gør noget skidt for andre. Slut med at være højrefløjens uselvstændige lakaj, slut med kun at tænke ‘Migmigmigmig’.

Se på Mæhmuelsen. Med hans snævresynethed kan det da godt være at han har troet at han, inden det fantasifulde folketingsvalg han mener blev afholdt i november, gjorde noget godt for andre ved at kræve skattelettelser for de rigeste. Dumhed er ikke en forbrydelse, omend det er imod Alvinismens sunde fornuft, men Mæhmuelsen skal have et halvt point for at prøve at gøre noget for andre. Det halve point er for længst forsvundet med de stramninger i kontanthjælp, men det tæller på sin vis alligevel.

Vi har nok allesammen en enkelt gang eller to været sure på andre, og har gjort noget for at ‘give dem igen’, selv om vi ikke selv fik noget ud af det, udover glæden ved at gøre gengæld. Det er slut. Fra i dag kan det godt være vi ikke ligefrem ville hjælpe medlemmer af Liberal Saxo Bank hvis de var ved at drukne, men vi vil ikke længere placere vores fod på deres hoved for at være sikre på at de ikke længere kom op. De handlinger vi foretager os bør udføres under hensynstagen til opgøret med Fogh’s arv. Ikke mere noget for noget, men noget for nogen.

Derfor kommer Alvinismens 19. bud på denne dag.

Godt nytår.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.