Joachim B Trump

Uber er ulovlig. Fornuftig dom, der tillader sund fornuft at sejre indimellem. Der er indtjening, du kan bestille vognene, de slipper for alle de ekstra omkostninger som ellers kendetegner taxa branchen. Altså er det ikke samkørsel, det er erhverv. Sund fornuft for alle andre end Joachim Trump.

“Det er jo en dom, der kommer på baggrund af en ny teknologi, som har et enormt potentiale for hele vores samfund og økonomi. Den forbinder mennesker med hinanden og gør, at biler, som lever op til alle mulige sikkerhedsstandarder, også kan bruges til at transportere andre end os selv rundt. Men her er det så mod en form for betaling. Det er noget, alle vinder på, sagde Joachim B. Olsen.”

Ja, alle vinder, på præcist samme måde som da Joachim Trump beskrev den urimelige hetz mod Ryanair. Bevares, stewardesserne tjener kun 10.000 om måneden, men de kan jo lide at arbejde til den løn, for ellers ville de ikke tage det arbejde, og alle de rejsende får billige fly billetter. Alle vinder.

Denne totale mangel på omtanke for andre, denne totale mangel på erkendelse af at det der gavner dig ikke nødvendigvis er til gavn for alle andre, den er ret kendetegnende for Dona….Joachim Trump. Joachim har, mig bekendt, endnu ikke begået overgreb mod kvinder. Men prøv lige at tænke lidt over hvor brutalt ens tankegangen er hos disse 2 mennesker (betegnelsen Mennesker bruges meget lemfældigt her).

Donald kan rage kvinder i skridtet, ‘grab them by the pussy’, som han siger, og der er jo ikke noget problem, for de lader ham gøre det. Ergo er det fordi de kan lide når han gør det.

Joachim bruger Uber, og flyver med Ryanair. Stewardesserne får lav løn, men når de gør det for at Joachim kan få billige flybilletter, så kan de jo lide det. Og Uber er billigere end taxi, så det er bare godt. Lige indtil en Uber chauffør kører galt, altså, for hvilken forsikring har en Uber chauffør som dækker betalende passagerer?

Denne utrolige foragt for hvordan andre mennesker har det er efterhånden ikke længere et særsyn. Og Joachim Trump ved jo godt at Uber er ulovlig.

“- Det er jo ikke ulovligt at køre Uber. Det er ikke ulovligt at sætte sig ind i en Uber-bil. Så det vil jeg gøre fremover, sagde Joachim B. Olsen til Ekstra Bladet.

– Også selvom de chauffører, der kører bilen foretager sig noget ulovligt?

– Det må være op til chaufførerne. Men som lovgiver vil jeg gerne have ændret den her lov. For jeg synes, det er en helt utidssvarende lov, der har nogle meget negative omkostninger rent velfærdsmæssigt for borgerne og for vores økonomi.”

Efterlader dette (og andre) citater ret meget tvivl om Joachim Trump’s ideer og idealer? Jeg er meget glad for at Joachim Trump ikke vil have ændret loven om voldtægt eller mord. For så ville han jo bare bryde den indtil han fik sin vilje, det kan man se på hans stålsatte blik. Og det er jo helt fantastisk at en lov der skal beskytte betalende passagerer (hyrevogns krav om forsikring osv), rent faktisk har negative velfærdsmæssige omkostninger. Det er nok den eneste gang man nogensinde hører Jocahim Trump bekymre sig om velfærd.

Enhver Alvinist har pligt til at være venlig og prøve at se synspunkterne fra andre menneskers side. Men denne pligt er efterhånden svær at bede om når det gælder Liberal Saxo Banks ekstremistiske synspunkter. Mangel på respekt for andre menneskers vilkår er tilsyneladende en dyd i den liberale verden, eller også har Saxo Alliance misforstået noget.

Ovenstående citater venligst udlånt fra EB’s hjemmeside.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.