Rejs dog hjem, usle kryb.

Igen i dag kan man læse om en forhærdet kriminel. En parasit på samfundet, en danskhedens svøbe, som nu heldigvis sendes ud af landet. Danmark har nok kriminelle, vi behøver vel ikke at importere dem.

I dag er det en 28-årig mand fra Nepal som skal udvises. Som sædvanligt klynker han i pressen om at han har kone og barn, og han begik kun kriminalitet for at forsørge sin familie. Heldigvis lader myndighederne sig ikke narre af den ækle indvandrers falske gråd og klynk. Rejs dog hjem, dit usle kryb.

For nyligt var det ikke engang en lille brun person, men en sort person, som alle jo ved er meget værre. En studerende, som gør som alle andre : Klynker over at han ikke kendte reglerne, og ikke mente noget ondt med sit liv som forhærdet kriminel. Rejs dog hjem, dit usle kryb.

Men hvad har de gjort, disse 2 vaneforbrydere? De har begået den største synd et menneske eller en indvandrer kan begå, set med en politikers øjne. De har arbejdet for meget. Disse svin har nasset på det danske samfund, indåndet vores rene luft og garanteret også nydt vores rene natur når de ikke har været ude og begå deres kriminelle handlinger.

Manden fra Nepal : http://www.bt.dk/danmark/han-har-kone-og-soen-i-danmark-nu-skal-shalik-udvises-han-har-arbejdet-for-meget

Den lille sorte : http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/udviste-marius-scorer-12-tal-igen/5880664

Endeligt har vi fået en regering som viderefører den tidligere blå regerings hårde arbejde for at straffe de modbydelige perkere som ikke kan finde ud af at overholde landets love. Så længe disse 2 ‘mennesker’ går frit rundt i landet kan ingen vide sig sikker.

Heldigvis besidder de danske myndigheder en god portion sund fornuft så de ikke bare viljeløst gør forkerte ting. Nu hvor de 2 bærme er udvist og heldigvis snart forlader landet kan man se at de gode indvandrere får lov til at blive. Folk som Gimi Levakovic og hele hans familie. Det kan godt være at de er blevet dømt for små-kriminalitet som røverier, vold, overfald, våbenbesiddelse og tyveri, men de har dog aldrig nogensinde præsteret at arbejde for meget. Ja, for at være sikker på ikke at overtræde denne regel har Gimi svoret aldrig nogensinde at arbejde, for han vil så gerne være en god dansker. Så ham beholder vi heldigvis.

De modbydelige studerende som ikke kan lade være med at arbejde, dem slipper vi så heldigvis for.

Og så spørger politikerne ofte hvordan de får genvundet befolkningens tillid? Jeg har et par forslag baseret på ovenstående. Men jeg er helt sikker på at Anders Dumuelsen kan mande sig op til endnu et ‘Come on!’ på twitter eller facebook.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.