Ærlighed Uber alles

DR har snakket med en ung dame ved navn Sara Vinther. Sara er, ifølge billedet, lyshåret, og man kan ud af samtalen se at hun ikke bleger håret. Jeg ved ikke hvad Sara laver til dagligt, men kommer der en svindlende konkurrent der kan snyde sig til at Sara bliver fyret og går fra hus og hjem, så vil jeg gerne være kunde hos denne snydende konkurrent.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/sara-er-uber-kunde-jeg-koerer-videre-om-det-er-lovligt-eller-ej

“Mens Uber-chauffører risikerer en klækkelig bøde, er der i øjeblikket ingen strafmuligheder for passagerer, der sætter sig på bagsædet af kørselstjenestens biler. Det passer Sara Vinther, der benytter Uber som en taxa, godt. Hun frygter ikke at blive stoppet af politiet i en Uber-bil. ‘Overhovedet ikke. Tværtimod tror jeg egentlig, at jeg ville bakke chaufføren op, hvis det kom dertil og faktisk lyve og sige, at det er en ven, der kører mig, siger Sara Vinther, der bor på Frederiksberg.'”

Sara er ikke bange for at blive stoppet på sædet af en ulovlig hyrevogn. Slet ikke. Og hun har ingen skrupler ved at lyve om det, heller ikke overfor politiet. Ærlighed er en dyd hos de gammeldags, hos Sara Vinther er ærlighed en hæmsko. Hvis politiet vil stoppe ulovligheder, så må de venligst finde sig en anden forbryder end den ‘chauffør’ der kører Sara Vinther, for hun er ikke bekymret over manglende forsikring. Skattebetalingen er hun også ligeglad med, ligesom det ikke er et problem for hende at andre skal have erhverskort for at måtte køre med passagerer. Men nej, Sara Vinther lade sig ikke forblænde af loven, hun ved godt selv bedst.

“Selvom der for nuværende ikke er nogen konsekvenser for Uber-passagerer, kan det ændre sig, oplyser Københavns Politi. Sara Vinther mener ikke, at hun gør noget forkert.

– Det er godt alternativ og jeg kan ikke se, at der er noget forkert ved det. Det er ligesom for eksempel GoMore (hjemmeside, der arrangerer samkørsel, red.), der er ret populært. Jeg synes det er fint, at folk kan lave en ekstra lille skilling, hvis de har behov for det, siger Sara Vinther om tjenesten, hvor private med en bil altså kan tjene penge på at køre andre mennesker fra a til b.”

Sara mener ikke hun gør noget forkert. Hun vil gerne lyve overfor politiet omkring hvad hun gør, men det er ikke fordi det er forkert. Slet ikke. Det er bare en slags vane hun har, det med at lyve overfor myndighederne. Og hvis nogen en dag slår hende ned og stjæler hendes ting kunne hun vel også finde på at lyve og sige hun gav det frivilligt til tyven. Eller bifalde hvis et vidne løj om hvad der var sket. Vidnet kunne jo have lavet en lille ekstra skilling på at lyve, hvis nu vedkommende havde behov for det. Det er godt nok ikke sund fornuft der her præger Sara Vinther. Og hun giver jo tydeligt udtryk for at hun godt ved det er en taxa ordning.

“En bøde ville ikke få hende til at praje en almindelig taxa til en anden gang.

– Så vil jeg bare tænke, at så har jeg sparet mange penge alle de andre gange, hvor jeg ikke er blevet nuppet. Jeg ville være ligeglad, siger hun.”

Ja, tænk sig. Alle de rare penge der blev sparet. Hun sparede alle de penge som en rigtig chauffør ville have betalt i skat. Hun sparede alle de penge en rigtig chauffør skulle have brugt til forsikringer. Og hun sparede søreme også alle de penge som en rigtig chauffør har brugt på et erhvervskørekort og hyrebrev. Alle disse dejlige rare penge hun sparer kan man kun antage hun bruger på at sende læserbreve med hvor dårligt det er at man sparer på de gamles rettigheder, at skoler skal lukkes for at spare penge, og lidt ekstra brok over alle de dovne svin i arbejdsløshedskøen, deriblandt de folk der en gang var taxa chauffører.

Hvor er det dejligt at Sara Vinther er et unikt væsen. For magen til dumt svin udenfor Christiansborg skal man da lede længe efter. Omend hun nok snart stiller op for Liberal Saxo Bank, siden hendes navn nu har været i pressen.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.