Det nye hit, den nye sort, dansen alle i Vild med Dans skal mestre : Regeringslimbo. Med den berømte sanger, Chubby Checker’s, ord : How low can you go.
Jeg har ofte talt imod regeringen. Både denne, den sidste og den forrige før det. Og jeg var heller ikke engang fan af Nyrup. Omend han havde noget alle statsministre siden har manglet, en vis grad af bekymring for andre. Ingen sande Alvinister vil glemme hvordan en psykisk syg kvinde forsøgte at trænge ind i hans hjem, og hans respons var at undlade at anmelde hende, istedet bad han hende kontakte ham dagen efter for at se om han kunne hjælpe hende. På enkelte punkter var Nyrup en statsmand af format.
Så fik vi Fandens Gogh, Lokke, Gåsedronningen og til sidst gik vi kollektivt tilbage til en fuser og fik Lokke igen, godt hjulpet af Mesteren, Sorte Neergaard. Alle totalt uden format, uden ønske om at hjælpe andre, men alle fantastiske til regeringslimbo, den føromtalte dans.
Regeringslimbo er en dans der, med øvelse, kan gøre en politiker i stand til at starte folk ned ad en glidebane uden at de selvsamme folk mærker det.
Hvor mange år siden var det at de fleste af os troede vi var verdens klima duks? Klima? Glem det. I dag er holdningen ‘pis på verden før den pisser på dig’. El biler blev afgiftsfritaget da de måtte anses for at være mindre forurenende end almindelige biler. Men nu er hullet med afgiftsfrihed da heldigvis lukket så alle folk ikke køber en stor Tesla til lave priser. Selvfølgelig er det de mindre el biler, blandt andet VW Up, der sælger mere, men regeringslimbo tager sig ikke af disse små detaljer, man skal sandelig fjerne afgiftsfriheden for -alle- elbiler. Og takket være de dejlige penge man sparer på at stoppe svineriet med teslaerne kan man sænke afgiften på de almindelige dyre biler. Hvor er idealet om at verden gerne skal efterlades i nogenlunde ordentlig tilstand til den næste generation? Hvor er idealet om at nogen må gå forrest og vise det kan lade sig gøre? Det ideal forsvandt, samtidigt med det gamle årtusinde. Fandens Gogh er stolt, for hans arv lader sig ikke fornægte.
Hvor mange år er det siden de fleste af os troede vi var det land der forstod at passe på vores natur? Natur? “Salgsargumenter” er den nye betegnelse. Turisterne vil gerne nyde naturen, hvis den er tæt på beboelse, så løsningen er beboelse tæt på naturen. På strandene, i skovene og ved de uberørte rester af natur. Danmark er nu et af de lande med mindst område der kan defineres som ‘natur’. Hvor pokker forsvandt vores ideal om et idyllisk og rent land hen, rendte den efter stærene og viberne, begge fuglearter i stærk tilbagegang? Forsvandt idealet da regeringen blev enig med sig selv om at det var meget bedre for naturen at vi kunne hælde gift ud i den i samme grad som andre lande, for ellers var vi ikke konkurrencedygtige?
Kan flygtninge bo i telte i Danmark? Ja da, sagtens, især indtil vi har fundet en anden løsning til dem. Som permanent løsning? Nej, lad os nu ikke åbne op for denne smålighed hvor de ‘usle fremmede’ sandelig ikke skal have del i de goder vi har kæmpet for, såsom tag over hovedet og rindende vand. Skulle man ikke forsøge at finde andre steder de kunne opholde sig? Med alle de kommunesammenlægninger Lokke sørgede for, må der stå en masse rådhuse tomme. Med alle de besparelser på skoleområdet som Lokke og Gåsedronningen sørgede for, må der være en masse tomme skoler der kunne bygges lidt om for et minimum af penge. Med alle de klageråb fra Dansk Industri om at firmaer lukker fordi Danmark er et ondt land der kræver at firmaer betaler skat, så må der være masser af tomme fabrikker og virksomhedsbygninger der kunne bruges, igen med et minimum af ombygning. Jeg mener heller ikke vi bare skal slå portene op og sige velkommen til alle uden nogen form for kritisk sans, men er folk kommet hertil fordi de er forfulgte i hjemlandet, af den ene eller anden grund, så er vi dog så rigt et land at vi er i stand til at byde folk en ordentlig tilværelse. Man kunne jo starte med at udvise alle kriminelle uden dansk statsborgerskab, så vi kunne bruge pengene fra dem på folk i nød? Hvor blev idealet om at behandle andre som man selv ville behandles af? Hvor blev den tradition for at hjælpe svage af, forsvandt det ideal virkeligt da Fandens Gogh introducerede hans ‘noget for noget’ tradition?
Hvor længe er det siden Danmark var et af de lande der med stolthed kunne sige at vi gav forholdsvis meget til lande der havde det svært? Ulandshjælp? Det er simpelthen tarveligt hvordan vi er blevet trænet i at se på andres lidelser uden at vise selv den mindste form for medmenneskelighed. Det er så ufatteligt nemt at sidde i sin lune stue og se på en tv skærm at folk bliver dræbt i mellemøsten, dør af sult i afrika eller drukner i forsøget på at nå Europa. Det er simpelthen så nemt at sige at de selv har valgt det. Ja, de voksne har, til en vis grad, måske gjort sig skyldige i at lade stå til. Men de døde og døende børn har ikke selv valgt. Det kræver et usædvanligt koldt hjerte at kunne gå hen til 2 børn, døden nær af sult, og forklare dem at de snart skal dø. De kunne få hjælp, men vi er desværre nødt til at bruge pengene til at fjerne nogle utroligt unfair afgifter på luksusbiler til de rigeste i Danmark. Heldigvis har vi jo ikke det problem, da vi ikke skal ned og forklare dem det. Vi lader dem bare dø, uden et ord, uden en protest, uden at forsøge at række hånden ud. Selv de kryb der er erklærede racister, ‘bekymrede danskere’ eller bare ynkelige stakler der holder af at sparke nedad kan ikke se logikken : Hvis vi ikke vil have alle de “forbandede flygtninge” herop og nasse på vores pragtfulde samfund, skulle vi så ikke øge hjælpen i nærområderne? Hvis du er et menneske, i stand til at føle empati og med et ønske om at gøre noget for andre, skulle vi så ikke øge hjælpen i nærområderne? Uanset hvad du mener om flygtninge er svaret relativt simpelt : Hjælp i nærområderne, og hjælp meget. Men igen er der gået regeringslimbo i det. ‘Vi giver stadigt mere end (indsæt navne på 3 tilfældige fattige lande)’. Hvis det er den målestok vi skal bruge, så bliver det svært at vinde næste runde regeringslimbo, for man kan snart ikke synke længere ned.
Uanset hvad de forskellige regeringer har skreget ud over hustagene, så er Danmark ikke et fattigt land. Uanset hvad regeringerne prøver at bilde dig ind, så har vi råd til at hjælpe andre. Det er kun et spørgsmål om prioriteringer. Selvfølgelig skal vi ikke lade gamle ligge i sengene med beskidt ble på i dagevis, men det er da vist heller ikke det eneste alternativ vi har for at finde finansieringen til at hjælpe andre.
“Hvad vil du sidde i folketinget for” kunne være en god standard at starte med. Alle andre skal konkurrere på lønnen. Anders Dumuelsens ‘Come On’ til Carl Carl Carl Holst Holst Holst’s eftervederlag stod ret alene, Dumuelsen fik aldrig rigtig gjort mere ved det end at udtrykke sin falske forargelse. Hvorfor skal de opstillede ikke konkurrere på lønnen ved at svare på hvad de ville sidde i folketinget for pr måned i de næste 4 år? Hvis jeg kunne få Dumuelsen til 10.000 i måneden, eller en regnorm med skrumpehjerne og storhedsvanvid for 15.000, så ville jeg nok ikke tage det billigste tilbud selvom det betød at Joachim B. Dumsen fik tjansen, men de penge der blev sparet årligt kunne man da starte med at bruge til at hjælpe andre. Dernæst kunne de så hæve min skat 2%, hvis jeg fik garanti fra et ærligt menneske (ikke en politiker) for at den ene procent gik til at hjælpe flygtninge i nærområderne, og den anden procent gik til at hjælpe folk i problemer herhjemme. Ja, hvis de kunne garantere dette, så skulle de såmænd bare trække 4% mere med det samme.
Den glidebane vi er begyndt at skride nedad er ikke uundgåelig. Jeg sammenligner ikke vores politikere med ondskaben selv, men det er kun fordi vores politikere mangler format. Danske politikere i dag er mestre i ikke at gøre noget der kan fejlopfattes, ikke gøre noget som kan skabe debat, og kun konkurrere om at finde dem med mindst vælgerpotentiale som det hele så skal gå ud over. Det eneste, der kræves for at ondskaben skal vinde, er, at gode mennesker intet gør. Utroligt fornuftige ord fra en ellers ikke så fornuftig Edmund Burke.