Nu hviler euroen i fred for en stund. Takket være krisen ønsker politikerne ikke længere at vi (igen) skal stemme om at komme med i euroen. Nu er det så det såkaldte retsforbehold, vi skal stemme om i december. Og dommedagsprofetierne er allerede begyndt. Der er ingen ende på den lidelse, sorg og kriminalitet vi vil opleve hvis vi ikke stemmer ja til at lade vores politikere vælge hvad vi skal følge og hvad vi skal ignorere.
Lad os starte der : Vi skal lade vore politikere vurdere fra sag til sag hvad vi skal gøre, uden at vi atter behøver stemme om det. Allerede der bimler alle alarmklokker. Vi formodes at lade politikernes sunde fornuft råde? Carl Carl Holst Holst skal udvise god dømmekraft? Lars Lokke skal vurdere om noget er godt eller skidt for andre? Helle Thorning skal bedømme om en lov er god eller dårlig for Danmark? Og Neergaard skal vurdere noget uden at have behov for at spørge andre til råds? Neergaard, som mener Danmark er et Taberland?
De nævnte politikere har med al tydelighed demonstreret hvor meget deres dømmekraft er værd. Og de andre i folketinget er ikke en millimeter bedre. Skal vi nu stole på at de er blevet fornuftige personer med en udpræget ansvarsfølelse, og en fornemmelse for rigtigt og forkert? Det ville da være en vidunderlig forandring, men meget usandsynlig. En statsminister der ikke kender forskel på dit og mit. Som drikker 20 øl og et par snapse sammen med Søren Svind til en arbejdsfrokost. Som mener at rejser på første klasse er passende når man rejser for andres penge. En dømmekraft man kan stole på, må vi sige.
Allerede nu er det et altoverskyggende argument for at stemme nej, må vi konstatere.
Dernæst kommer det næsten lige så vigtige punkt for mistro : Hvem kan 100% ærligt sige at de stoler på hvad politikerne siger? Ryger vi ud af det europæiske politisamarbejde hvis vi stemmer nej? Er det umuligt at følge politisamarbejdet uden denne aftale? Det er da lykkedes for andre lande, så hvorfor ikke for Danmark? Hvis vore politikere vil informere på ærlig og redelig vis, og tydeliggøre hvad det betyder at stemme henholdsvis ja eller nej, så skulle det da være første gang der blev givet ordentlig besked. Stemmer du ja til at lade politikerne bestemme ved du kun 1 ting med sikkerhed : Du bliver aldrig nogensinde spurgt igen om dette emne, heller ikke hvis det viser sig at være en ufattelig dum ide (som det meste af Neuropa har vist sig at være). Stemmer du nej er der en chance for at du bliver spurgt igen, efter at have fået ordentlig information.
Den sidste og næsten lige så gode grund? Hvad indebærer retssamarbejdet? Hvor er garantien for at der ikke pludselig står albanske, rumænske eller spanske betjente i Danmark, bevæbnede og igang med at lave ransagninger efter albanske, rumænske eller spanske regler, uden at informere det danske politi eller samarbejde med dem? Hvor er garantien for at du ikke pludselig får døren sparket ind af en udenlandsk betjent med en retskendelse på et sprog du ikke forstår, som giver sig til at ransage dit hjem? Hvor er garantien for at man ikke kan straffes for ting som ikke er ulovlige i Danmark, men som måske er ulovlige i et andet land? Et fælles europæisk politi vil være en garanti for retssikkerhed på samme måde som EU’s miljøpolitik var en garanti for at vi alle skulle op på samme høje niveau af miljøbeskyttelse, og som garantien om at det så ville være nemmere at forbyde skadelige stoffer i mad. EU’s garantier har faktisk vist sig at være meget lidt værd når det kom til stykket.
Stem nej! Uanset hvad du mener, tror og informeres om, så sig nej. Du vil altid få chancen for at ombestemme dig senere. Men stemmer du ja, så sidder løkken om halsen på dig.