Et stort tillykke

Og et stort “Kom igen, ven” til Kim Christensen fra Dansk Folkeparti. Han er ikke længere den dummeste politiker i Danmark, han er nu officielt overgået af kollegaen og partifællen Marie Krarup. Og det endda med flere længder.

Marie har et problem med krige, og det er at der er for mange regler. Hvorfor skal det være forbudt at udlevere folk til tortur? Så længe vi ikke selv rører fangerne, hvorfor er det så vores problem hvordan de behandles? Men guldbemærkningen, som hun er citeret for i Politiken, er endnu bedre. I forbindelse med regler der sikrer at folk ikke udleveres til tortur eller mord udtaler hun :

“De er overhysteriske, man er nødt til at føre krig på en fornuftig måde«”

Nu tror jeg hele verden vil se frem til at Dansk Folkeparti forklarer hvad der er en fornuftig måde at føre krig på, for de fleste mennesker synes nok ikke der findes en fornuftig måde at føre krig på, udover at undlade at føre krig. Vi venter -meget- spændt på fortsættelsen, samt på hvad Kim Christensen vil foretage sig for at genvinde sin position.

Tillykke, Marie Krarup, nu Danmarks dummeste politiker.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.