Et stort tillykke til Skotland. De har formået at få det som EU ikke rigtigt vil give andre lande, nemlig et valg. Husk bare på sidste traktat, hvor løftet var at vi skulle stemme om den. Da først 2 lande havde stemt nej ændrede man et komma, og vupti, det var ikke længere nødvendigt at stemme.
Men Skotland kan idag sige ja eller nej til at blive en selvstændig nation. Hvad der er for og imod har jeg ikke sat mig ind i, ej heller hvad der er godt og skidt ved England. Det jeg har taget stilling til er panikken. Da den første meningsmåling med et flertal for uafhængighed kom frem, startede lavinen. Pludselig var der ingen ende på al den ondskab, nederdrægtighed og ubehag som selvstændighed ville medføre. Igen, en lige parallel til den danske afstemning om euro’en, hvor Poul Nyrup dagen før afstemningen havde dommedagsprofetier i metermål, og ‘han havde allerede et regeringsindgreb parat for at afbøde konsekvenserne af et eventuelt nej’.
Denne form for panik siger kun en ting i mine øjne : “Stem det der skaber panikken”. Hvis nej-siden (de som er imod Skotlands uafhængighed) havde seriøse argumenter, så er det altid værd at lytte til. Men disse jeremiader uden ende, denne lange liste over ulykker der rammer Skotland hvis de idag stemmer ja til selvstændighed, de er simpelthen ikke et demokrati værdigt. Indenfor EU kan jeg forstå det, for det har aldrig været den demokratiske tanke der styrede projektet, men indenfor et lands egne grænser, så at sige? Det er forkert, og det udstiller med al tydelighed at man fra den engelske regerings side ændrede holdning til afstemningen i det øjeblik resultatet så ud til at have en chance for at blive det uønskede resultat. Banker, der er tavse i næsten 2 år, for lige pludseligt at føle det nødvendigt at melde ud at de flytter alle deres aktiviteter i Skotland hvis de stemmer ja idag? Hvis de var bare tilnærmelsesvist seriøse, ville de da have meldt dette ud på en rolig måde i løbet af de sidste 2 år, ikke kommet med en panikmelding ugen før afstemningen.
Held og Lykke, Skotland, må demokratiet sejre idag, uanset hvad afstemningen ender med. Og må alle de små dommedagsprofeter, de hedde sig Cameron, diverse banker eller lokalpolitikere, ende dagen med så dårlig en smag i munden at de næste gang vælger ikke at lyve for at opnå ønskede resultater.