Lad dem spise kage!

Det ovenstående citat er, hvis man skal tro historierne, udtalt af Marie Antoniette, fransk dronning kort før revolutionen. Ifølge historikere er de dog udtalt af Marie-Thérese, en anden fransk dronning. Men ligegyldigt hvem der udtalte disse ord, disse lede-ord for nutidens politikere, så viser de den samme ting : En total ligegyldighed overfor de reelle problemer de er udtalt i forbindelse med. Historierne vil vide at Marie Antoniette fik at vide at folket ikke havde noget brød. Oversat, folket sultede. Men så kunne folket da bare gøre som alle andre rige gjorde når brødet slap op, de spiste kage. Samme problemstilling, men måske en smule misforstået.

Nu har vi så Dan Jørgensen. Vores fødevareminister, vores svag-pisser og vores allesammens ‘Træk-i-Lan(d)-Dan’. Pelsavl var slemt, buræg var slemt, dyrenes vilkår var vigtige. Ihvertfald når det bare var journalister der spurgte. Så fik Trækilandan magt. Mere magt end han havde agt, selvom det ikke er ret meget magt. Men han blev fødevareminister. En svær post, hvor tidligere ministre allerede havde ordnet de problemer der end måtte være for den danske befolkning.  En post som Lars Barfoed allerede havde bestridt i et helt år, hvorefter han indså at han havde udrettet alt det han ville på den post, hvorfor han valgte at forlade den, helt frivilligt. En post som har skaffet Trækilandan meget mere omtale for sine tidligere udtalelser end han nogensinde har brudt sig om.

Som Trækilandan har sagt, der er store problemer at tage fat i. 25.000 smågrise dør hver dag, de fleste af vanrøgt. Grise får rutinemæssigt kuperet deres haler, på trods af at dette faktisk ikke er tilladt. Det er først tilladt når alle andre muligheder er udtømt, såsom at give grisene noget at beskæftige sig med, så de ikke bider hinanden i halerne. Grise der kastreres uden nogen form for bedøvelse, en skik som burde høre til i et usselt, svinsk samfund, ikke et samfund med Trækilandan ved roret, for han er dyrenes ven.

Men nu! Nu skal der ske noget. Fiskeri med levende agn vil blive forbudt. Jeg er enig med Trækilandan, det bør forbydes. Men kunne man ikke tage fat i nogle enkelte, lidt mere ambitiøse ting end de måske 1000 fisk der bliver anvendt på denne måde om året? Sandt at sige så kender jeg ikke det nøjagtige tal, men der er med fuld garanti ikke 25.000 fisk der anvendes som levende agn dagligt.

Lad dem spise kage, sagde Trækilandan, for nu var der ihvertfald ikke nogen der kunne anklage ham for ikke at gøre noget.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.