1500 kr for Skodsækken

Nicki Florager Schmidt er ikke en mand jeg nogensinde har mødt. Det er heller ikke en mand jeg nok nogensinde kommer til at møde. Jeg er faktisk også uenig med ham i hans vurdering af Mette Frederiksen. Men det forhindrer mig ikke i at skrive “Mette Frederiksen er en Skodsæk!”

Jeg er nemlig så heldig at jeg bor i Danmark. Jeg er velsignet med et lille hus i solen i dette pragtfulde land der hverken ser krig, sult eller ødelæggelser i større skala. I det mindste er den krig vi får serveret kun på tv, for vi fører den i lande langt væk hjemmefra.

Danmark har en lov på godt og ondt, men vi har også traditioner, og blandt disse er en ting vi kalder ytringsfrihed. Det er et ord der er blevet mishandlet på det groveste af racister, politikere og andet menneskeligt affald. Men ytringsfriheden er faktisk ret vigtig. Den sikrer mig retten til at jeg må sige min mening, medmindre den mening opfordrer til vold eller chikane af andre. Og denne ytringsfrihed gælder også for Nicki Florager Schmidt, uanset hvor enig eller uenig man er med ham.

Jeg må så tilstå at jeg ikke er sikker på hvad en skodsæk er, udover at den må have en slående lighed med Mette Frederiksen, siden hun er en skodsæk. Jeg mener det er en primitiv holdning krydret med selvopfundne ord. Det Mette Frederiksen er, kan bedre kategoriseres som en løgnagtig, dobbeltmoralsk svinehund. Sjovt nok vil jeg tro at dette udsagn ikke er strafbart, på trods af at det er strafbart at kalde Mette Frederiksen for en skodsæk.

Løgnagtig : Ja, der er adskillige ting Mette Frederiksen har sagt som er direkte løgn. Hun har fortalt vidt og bredt om hvordan socialdemokraterne ikke ville forringe vilkårene for de svage, og hun var fortaler for at man skulle vælge deres parti (for nogle år siden), fordi der “ikke er råd til både velfærd og skattelettelser”. Da hun (og das partei) så fik magten, valgte de at lave skattelettelser, både til de velstillede og til virksomhederne. Det var ikke løgn at der ikke var råd til både velfærd og skattelettelser, løgnen var at hun (og das partei) ville sørge for at give velfærd frem for skattelettelser.

Dobbeltmoralsk : Der er næsten for mange eksempler, lad os bare tage den mest tydelige med hvor asocialt det er at sætte sine børn i privatskole. Det var ihvertfald asocialt indtil Mette Frederiksen selv satte sine børn i privatskole.

Svinehund : Definitionen på en Svinehund er et væsen der lever inden i os. Den kommer frem når den kan hakke på andre uden selv at risikere noget. Den har de meninger der ikke er politisk korrekte, men som den er glad for at når alle andre er enige og den derfor ikke risikerer ballade. Handlingerne som de 2 ovenstående er eksempler på en indre svinehund der pludseligt fik taletid.

Konklusionen må være at jeg ikke er enig i at Mette Frederiksen er en skodsæk, men hun er bestemt en løgnagtig, dobbeltmoralsk svinehund. De 2 forskelle på disse definitioner er, sjovt nok, at Skodsæk ikke er et rigtigt ord, derfor vel teoretisk heller ikke kan være fornærmende, og så at min fornærmelse er meget grovere.

Men i ytringsfrihedens navn, den ret som giver Nicki Florager Schmidt lov til at sige sin mening, vil jeg gerne ofre den store sum af cirka 4 computerspil, nemlig 1500 kr, til at slå fast : Mette Fredriksen er en Skodsæk!

Og jeg vil meget gerne opfordre alle andre til at opdatere de medier de nu engang bruger, det være sig Facebook, twitter eller andet : Støt ytringsfriheden, og støt folk der ikke forstår at man bør anvende eksisterende ord fra det danske sprog : Skriv at Mette Frederiksen er en Skodsæk.

Som en lille opdatering til alle de som ikke tænker selv, men bare læser overskrifterne i aviserne : Ja, Nicki blev oprindeligt anmeldt for trusler, da han skrev diverse ting der ikke var så begavede. Man skal aldrig true politikere. Men det han fik bøden for, nemlig at kalde Mette Frederiksen en Skodsæk, var en overtrædelse af straffelovens paragraf 121. Denne paragraf omhandler bestemt ikke trusler, hvilket betyder at han ikke har fået en bøde for trusler. Paragraffen omhandler “Hån, skældsord og anden fornærmelig tiltale”, hvilket gør at Nicki har fået en bøde for at bruge sin ytringsfrihed.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.