Da musen brølede

For nyligt kunne mindre kyniske mennesker tillade sig at juble en smule. Egoismens Akse, venstre og konservative, meldte sig ud af finanslovsforhandlingerne. Nu var der en chance for at enhedslisten kunne sørge for en decideret rød finanslov. “Krone for krone”, lød det vedrørende de ‘svage’ i samfundet, dengang hvor “regeringen pissede på vælgerne”. Nu skulle vi så de om man mente det.

“Vi havde misforstået den parlamentariske situation”, lød det så. Det er en flot sætning, ingen tvivl om det. Men hvad er det lige der bliver sagt? “Vi troede vi havde indflydelse” er faktisk nøjagtig samme sætning, blot med en negativ formulering istedet for en positiv. Det der skete var at enhedslisten rullede rundt på maven, og klynkede “Bare vi må være med til det, så er det ok at pisse på vælgerne”. Ærlig snak, for en gangs skyld. Men hvorfor er det bedre at være med til at bestemme, hvis det der bliver bestemt ikke er ok? Hvorfor er et kompromis *altid* en god løsning? Det er det heller ikke, selvfølgelig, hvis man er et normalt menneske. Men for politikere er ordet “kompromis” det der dækker at de sælger ud af alle principper for at beholde en flig af magten.

Er det ok at føre venstre politik i enhedslisten bare for at forhindre venstre i at føre venstre politik? Et interessant spørgsmål, som det kunne være sjovt at se Johanne svare på. Er det vigtigste at bevare magten, uanset hvad man så ellers fører af politik? Ja, så skulle enhedslisten da bare lave et partiprogram der var en kopi af venstre’s, siden de er det største parti. Men er det så stadigt enhedslisten? Nej, ikke for normale mennesker. Men for politikere er det helt ok, for det er jo ikke at vende ryggen mod alle sine principper, det er jo bare et kompromis.

Lad os tage tanken lidt længere ud. Hvad hvis en betjent havde haft Andres Breivik i røret lige inden han begyndte at skyde ovre på Utøya? Betjenten sagde “Du må ikke skyde nogen”, og Anders sagde “Jeg vil skyde 100 mennesker!”. Så kunne betjenten vælge at indgå et kompromis, og aftale med Anders at han kun skød 50 mennesker. Havde betjenten så været et normalt menneske uden egen spindoktor, ville overskriften dagen efter være ‘Betjent tillader nedslagtning af 50 mennesker”. Men havde selvsamme betjent også været politiker, med egen spindoktor, ville overskriften have været “Modig betjent redder 50 mennesker”.

Et kompromis er ikke en dårlig ting pr. definition. Men man kan godt nok udnytte det ord til at sælge sin anstændighed, og det er netop det enhedslisten lige har gjort. Det kan godt være at de fik en lille bitte indrømmelse på et lille bitte punkt, men når resten af finansloven er som den er, så skulle man måske have sagt “Nej, her er grænsen. Vi har sagt fra, det står vi ved, og vi vil ikke være med til at føre venstres politik og skade de svage i samfundet”. Men nej, det er politik, og overskrifterne vil nogle steder være “Enhedslisten fik et rødt aftryk i finansloven, stort kompromis vedtaget”. Man kan synke meget lavt, hvilket enhedslisten lige har bevist. Føj.

Det morsomme vedrørende de sidste dages debat indenfor politik har så været venstres udmeldinger. Der skulle skæres i de penge folk med solceller tjener. Jeg går helt ind for solceller, og mener heller ikke der skal skæres i de penge. Men venstres argument er fantastisk. “Vi vil ikke lave loven om med tilbagevirkende kraft, for dem der købte solceller skal kunne regne med det der blev sagt”. Prøv at overføre det argument til alle dem der betalte til a-kassen, i fuld forventning om at de havde ret til 4 års dagpenge. Det klinger lidt hult at venstre halverede dagpengeperioden når de bruger ovenstående argument for ikke at skære i støtten til solceller.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.