Grundlovsdag. En dag mange overser, men rent faktisk en vigtig dag for demokratiet. Igen, et overset, men vigtigt begreb. Men grundloven bliver desværre fejret af umanerligt mange forkerte folk. Grundlovssikrede rettigheder er en fantastisk ting, desværre var der igen i år nogen der havde indbudt politikerne til at holde taler.
Især hæfter man sig ved Vestager. Madam Kynik, som retteligt burde være hendes navn. Hun er en travl dame, og hun er helt bestemt ligeglad med de fleste andre mennesker. Ellers kunne hun vel ikke få sig selv til at stille op og udtale “Vores håb og ambition er at gøre Danmark til et helt land igen. Eller sagt med titlen fra regeringsgrundlaget: Et Danmark, der står sammen”. Altså, et Danmark bestående af folk i arbejde, vel at mærke. De ulækre arbejdsløse skulle jo helst motiveres til at søge de jobs der ikke er, så for at få råd til lettelser i topskatten, sparer man på overførselsindkomsterne. Men sammen, det står vi.
Sammen, alle arbejdende folk, for med regeringen i spidsen at holde Arbejdsnatten. I 1938 havde vi krystalnatten. En frygtelig nat, med mange ofre for statsstyret terror, og en klar markering af hårdere tider forude.
Men Arbejdsnatten, det er noget vi står sammen om. Vi arbejdende folk, altså. Arbejdsnatten, den nat hvor vi tager de dovne og ugidelige, de arbejdsløse, og slæber dem ud på gaden. Der skal de arbejde, skal de! De skal få at se hvad dovenskab fører med sig, og de skal se at de sagtens kan holde til et par timers arbejde. De skal ikke komme her og føle at de bare kan snylte på ærlige arbejdende folks penge. De skal heller ikke komme her og synge deres klagesang om at der ikke er nogen jobs! Der er jo rigeligt med arbejde til dem der gider bestille noget! Ellers ville regeringen vel ikke bruge 80% af deres tid på at lave nye regler der får danskerne til at arbejde mere. Det er jo nødvendigt, når vi har alle de nasserøve der bare går og snylter på de arbejdende folks penge fordi de ikke gider at arbejde.
Arbejdsnatten. Selve ordet klinger jo af sammenhold. Af ærlighed. Et Danmark, der står sammen. Sammen om at vise de usle arbejdsløse glæden ved et veludført arbejde. De skal deles ind i hold. Et hold skal lave en god ansøgning. Klynk om at de har svært ved at læse og skrive kan de godt spare sig. Vi har jo en folkeskole i verdensklasse. Det sagde Fogh selv. Og politikerne, dem kan man stole på. De er jo faktisk en slags over-arbejdere. Lidt mere lige end de andre. Så har man ikke lært at læse og skrive ordentligt, så er det jo selvforskyldt. De planlagde måske allerede fra barnsben af at de ville være nasserøve som voksne. Tænk på hvor mange nederlag vi sparer dem for på Arbejdsnatten. Og de tager jo ikke skade af at skrive en ansøgning.
Arbejdsnatten. Natten hvor de ærlige danskere, de arbejdende danskere, viser at det er et Danmark der står sammen. Sammenhold, os mod dem! De arbejdene mod svinene. Nasserøvene. De som ikke gider at arbejde. De som er skyld i at politikerne skal bruge en masse tid på at forringe deres vilkår så de motiveres til at arbejde. Men på arbejdsnatten har vi også et hold 2. Motivationsholdet. De skal løbe, skal de. De er arbejdsløse, og garanteret også fede. Begge dele totalt selvforskyldt. De kan jo bare vælge at tabe sig. Og vælge at finde et arbejde. Men motivationen, den er lidt mere speciel. De skal løbe en omgang på rådhuspladsen på 3 minutter. For hver person der stopper op, skal de alle løbe en omgang mere. Så kan de selv prøve at se hvordan samfundet og væksten er når nogen folk, især de fede arbejdsløse, er det store problem. De ender jo med at komme i form. Der er da ingen der tager skade af at komme i form.
Arbejdsnatten. Stå fast, du stolte Dansker. Vis at de der har gidet at finde arbejde står sammen. Et samlet Danmark. De arbejdende folks rene hænder mod den slimede omfavnelse fra de fede arbejdsløse. Og på hold 3, der skal de se hvad rigtig motivation er. Der skal de få et job. Der står 2 folk, rigtigt folk, arbejdende folk. Hver af disse 2 skal bruge en ny ansat. Så sammen med den ansøgning de lavede på hold 1, og den gode kondition de fik på hold 2, skal de slå, sparke og bide sig vej gennem mængden for at få et af de 2 ledige jobs. De skal ikke have det dårligt med at slå, sparke og bide. Det er jo bare arbejdsløse som de slår, sparker og bider. Ikke rigtige mennesker. 2 ud af alle disse undermennesker får så et job. De, der ikke var rigtigt motiverede, det vil sige dem der ikke fik jobbet, skal så motiveres yderligere. De vil, fremover, miste 1000 kr i dagpenge eller kontanthjælp om måneden. Se, det er sand motivation. Og så ryger de selvfølgelig tilbage til hold 1, og må lære at lave en bedre ansøgning. Og hvis de stadigt, når de kommer tilbage til hold 3, ikke får jobbet, så må de jo motiveres yderligere. Der fratrækkes 1000 kr mere fra deres månedlige indtægt. Og før eller siden er de jo så motiverede at de får det job.
Et Danmark, der står sammen, under en leder som Madam Kynik. Et Danmark, der står sammen om at blæse højt og flot på hvad undersklassen, undermenneskene, de arbejdsløse, mener. Et Danmark, hvor du enten er i arbejde eller er ingenting. Et Danmark, hvor vi står sammen om at motivere samfundsnassere til at arbejde, så de selv får del i det overskud al denne motivering giver. Et Danmark, hvor der er plads til alle folk der gider at arbejde. Et Danmark hvor vi står sammen om at lade Madam Kynik sige hvad der er rigtige og forkerte danskere.
Gud bevare Danmark. For Madam Kynik vil ikke.