Som titlen antyder, er der en smule om valget denne gang. Jeg har fået en del henvendelser fra rettroende, som er i tvivl om hvor de skal sætte deres kryds. Jeg indrømmer, jeg forstår ikke helt hvorfor. Hvad er der at være i tvivl om? Vil man foretrække en skattesvindler eller en alkoholiker som statsminister? Valget er jo egentligt ret simpelt, omend det da nok kunne være rart med en tredje mulighed, for de af os som foretrækker at blive ledet af kompetente mennesker.
En mand, eller hvad vi nu skal kalde ham, der kan holde arbejdsfrokost med Søren Svind, tidligere Søren Pind, og drikke 20 fadøl og noget snaps (som andre selvfølgelig betaler), det er en ægte alkoholiker. At kunne sige, kun få år senere, at det var en anden tid og lade det være forklaring nok, det er en ægte fornægtende alkoholiker.
En dame som vil indføre det ene og det andet, men snyder i skat, kalder andres svindel for forkasteligt mens hendes eget var sjuskefejl, og som leaser bil i Tyskland, en metode hendes eget parti kalder svinsk, det er en ægte politiker.
Vi må så håbe at der kommer andre politikere snart, som er mere ærlige. Men kan de blive meget værre? For eksempel en mand fra liste A, som dyrkede sex med en 15 årig pige i en situation hvor han var foredragsholder? Lovligt, ja. Moralsk ok, NEJ. Ud med Kofoed.
Alle de politikere der lovede en afstemning omkring lissabon-traktaten….Godt de ikke alle er pinocchio, for så ville de fylde en hel del med de næser de rendte rundt med. Jeg ser frem til den lovede afstemning. Og en forklaring på hvorfor de fleste mener vi endnu en gang skal stemme om euro’en. Som om sidste afstemning ikke var rigtig. Og som om det er en del af demokratiet, når de godt allesammen ved at den dag man stemmer ja så klapper fælden, man bliver ikke spurgt igen.
Arbejdspresset på Christiansborg burde også gøre at flere kunne være udenrigsministre. Så ville de kunne få meget mere fritid eftersom man kunne skippe alle vigtige møder fordi man hellere ville på ferie.
Den tidligere nævnte løgn til det offentlige (2 gange), som på magisk vis blev forvandlet til en sjuskefejl. Hvis almindelige mennesker skriver forkert 1 gang straffes de, som regel forholdsvis hårdt. Gør man det som politiker er det en skam, men fuldt tilgiveligt.
En forkortelse af efterlønnen, men med løfte om at de nedslidte selvfølgelig ikke bliver ramt, de kan jo få førtidspension. Og samtidigt læser man om manden med dårligt hjerte, der bland andet fik et hjerteanfald under arbejdsprøvning. Men nej, han skal da bare i arbejdsprøvning igen. De nedslidte får sandelig den hjælp de har brug for.
Dansk Folkeparti’s måde at støtte de svage på : Når der er mange arbejdsløse og mangel på jobs, så hjælper det bedst at skære halvdelen af dagpengeperioden, så den fremover er 2 år. Det motiverer jo bedre de arbejdsløse til at tage et af de ikke-eksisterende jobs.
Tænk på alle de dygtige politikere der lavede et efterlønsforlig tilbage i 2006. Det var ‘hårdt men nødvendigt, for nu var efterlønnen sikret’. Fantastisk med disse dygtige folk.
Lars Barfoed, som nu er partileder og justitsminister. Det må være en form for belønning for hans hurtige og effektive arbejdsindsats som fødevareminister. Han var der kun i knapt et år før han kunne trække sig tilbage fordi der ikke var mere arbejde tilbage da han havde nået det hele.
Og selvfølgelig manden som håber på at Paradise Hotel bliver sendt oftere, så han har flere kandidater at vælge imellem, nemlig Anders Samuelsen. Sportsfolk og rygklappere/dolkere som Simon Emil Ammitzbøl er altid velkomne, så længe folk kan anses for at være kendte har de en plads ved hans hof.
Disse folk, som vi kan vælge at stemme på i næste måned, levner ikke meget plads til forbedring. Fordi lønnen er så høj som den er, kan jobbet som professionel løgner og intet-siger tiltrække de bedste, for hvis lønnen var dårligere ville de bedste finde job andetsteds, som de har fortalt os igen og igen. Tænk engang hvor galt det kunne gå hvis idealisterne (som skal ses som de værste til dette) styrede samfundet, taget i betragtning af at vores nuværende situation er skabt af dem nogle enkelte kalder de bedste.
Som vores elskede fører, Lars Lokke, udtalte : Midt i en verdensomspændende krise står danskerne med et klart valg : Ukontrolleret gæld eller varig velfærd.
Jeg tror ikke det var det han mente, men det lyder som om at han fortæller folk at Helle står for varig velfærd, for gæld har han da vist skabt nok af med de lækre små skattelettelser til de rige.
Tænk engang på, at politikerne for de flestes vedkommende har nægtet at fjerne det man kalder eftervederlag. Det er 12 eller 24 måneders løn når man ryger ud af folketinget. Det er fordi man kan ryge ud med meget kort varsel, uden at kunne nå at forberede sig. Så politikerne skal have meget stor løn i et eller 2 år, fordi de deler arbejdsvilkår med os andre almindelige dødelige. Hvor er retfærdigheden i det?
Tænk over disse små ting, og stil endeligt spørgsmål til politikerne nu hvor du har chancen. Det er immervæk som regel kun hver 4. år de møder folket.