En kommende minister.

Tydeligvis er Amanda Heitmann fra Venstre begyndt at øve sig på en kommende ministerpost.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsmedlem-vil-bekaempe-larven-fra-helvede-med-enkelt-forslag-eksperter-advarer-paa-det

Simpel løsning på et simpelt problem. Larver der irriterer mennesker lever på egetræer, så fæld egetræerne.

På Facebook skriver hun, at kommunen bør fælde de egetræer, der er ”nødvendige” for at bekæmpe larven.

– Og så plant nogle nye, forskellige sorter. Godt for biodiversiteten og vores sikkerhed, skriver hun.

Når hun så hører om fyrreprocessionsspinderen, så skal alle fyrretræer fældes. Simpelt og effektivt og godt for biodiversiteten.

En dag opdager hun at der er ulve i skovene i Danmark. Så kan resten af træerne ryge, og nye af plastik sættes op hvor det er bydende nødvendigt.

Men ikke alle er enige med Heitmanns løsninger.

– Hvor tåbeligt et forslag kan man komme med. Helt ærligt, siger Hans Peter Ravn, der er lektor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet

Hvor tåbeligt? Sjældent mere tåbeligt end mange andre forslag fra venstre. Men Heitmann er klar, ministerposten venter.

“- Hvilken løsning, der er den bedste og mest effektive, hverken kan eller skal jeg vurdere, skriver hun.

Jo, Heitmann, du har vurderet hvad du mente var bedst og mest effektivt, du har lige skrevet at kommunen bør fælde egetræerne. Det er ganske simpelt Schrödingers argument igen. “Jeg mener dette, medmindre det viser sig at være dumt eller folk bliver fornærmede. Så har det aldrig været det jeg har ment og jeg vil i øvrigt ikke udtale mig yderligere om dette.”

Venstre ved du hvor du har. For enden af en snurretop med temmeligt meget fart på.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.