Arbejdets Lyksaligheder

I vores elskede DR’s nyheder figurerer Jens Klarskov igen. Han er direktør i Dansk Erhverv, og en mand der ikke har prøvet meget fysisk arbejde, må man antage. Men skrivebordsgeneraler arbejder også hårdt, vil de påstå. Sjovt nok påstår meget få andre end de selv at de arbejder så hårdt, så hårdt.

Men Jens Klart-en-skovl er en mand med mange gode ideer. Først og fremmest på andres vegne, selvfølgelig. Han har hørt om en gallup undersøgelse, der viser at en gennemsnitsdansker ser mere end 3 timer og 40 minutters tv om dagen. Og han er straks vaks med ideer. “De næsten 4 timer giver jo rig mulighed for at arbejde mere uden at det går ud over nogen som helst”, som han siger. Der er vist nok bare lige et par enkelte detaljer som arrogante pampere og skrivebordsgeneraler (som Klart-en-skovl) ofte overser.

1. Så brolæggeren (hvis førtidspension du gerne vil fjerne) skal arbejde et par timer mere om dagen, for energien er der jo? Det betyder intet at man skal knokle med tunge løft et par timer mere? Klart-en-skovl, følg med en brolægger i 5 dage (eller de fleste andre håndværkere eller arbejdsmænd), og arbejd nøjagtig lige så meget som vedkommende. Og kom så med over og snak om at du faktisk gerne vil arbejde mere. Så tager jeg hatten af for dig, og støtter dit forslag. Hvorfor ikke foreslå at skrivebords-klynkere (Klart-en-skovl definerer disse rimeligt godt) arbejde 4 timer fysisk som f.eks. brolægger hver dag, så de ikke kommer til at lide af alle de grimme lidelser man forbinder med stillesiddende arbejde?

2. Hvor er det arbejde? Hvilken virksomhed vil gerne have alle ansatte til at arbejde 20 timer mere om ugen? Var det ikke bedre at give de 20 timer til ledige, så alle har noget at lave? Igen, Klart-en-skovl har nok ikke mange venner der bliver ledige, så det er ikke sikkert han har bemærket at der er stor ledighed i Danmark.

3. Vil du selv gå forrest og arbejde 4 timer mere om dagen? Og kom så med dem, de sædvanlige argumenter for skrivebordsklynkere som dig : Du arbejde rigeligt allerede, du bruger også fritiden på at tænke på arbejde, du ser ikke 4 timers tv om dagen, du mente alle andre end dig selv.

Udover denne fantastiske udtalelse meddeler Klart-en-skovl også at danskernes holdning til arbejde er fordrejet, fordi han engang hørte medlemmer af det arbejdende folk (ikke skrivebordsklynkere) brugte ordet ‘arbejdsramt’. Humor hører så sandelig ikke til på arbejde, der skal man fokusere på kerneværdierne, nemlig at skaffe penge til virksomhedsejerne, og ikke spilde tid på hverken tale eller humor. Klart-en-skovl har alle daget undgået humor undtagen når han passerede et spejl, og han har da klaret sig helt godt, mener han. Humor er bandlyst, og han har Mette Frederiksens fulde støtte til dette.

Og så kommer den sædvanlige : Sænk selskabsskatten. Fantastisk ide. Aldrig hørt før, aldrig hørt bedre. Ja, hvis en sænkning vil tiltrække flere virksomheder, som Klart-en-skovl hævder, så bare forestil jer hvor mange virksomheder der ville komme hvis vi fik selskabsskatten ned på 0%??? Fantastisk ide! Nu er det jo så ikke ligefrem skattebetalinger der plager de største virksomheder i Danmark, derfor kan man nok diskutere hvor meget denne fantastiske ide ville hjælpe. Og hvis man så sænker selskabsskatten, så kan man jo undgå tab i statskassen ved at hæve skatten på arbejde? Eller sænke de offentlige ydelser?

Og til allersidst, for ligesom at træde lidt mere på de svage : Den sidste fantastiske ide. Brugerbetaling på velfærdsydelser. En glimrende ide, og Klart-en-skovl ser ihvertfald intet problem, for han har snakket med alle hans venner og ingen af dem ville have noget imod det. Selvfølgelig kan det nok blive lidt trængt for en syg enlig mor med 4 børn, men helt ærligt : Skulle hun ikke hellere finde et arbejde istedet for at rende lægen på dørene? Og det ville kunne indbringe 3.5 milliarder til statskassen hvis det kostede cirka 100 kr at gå til lægen, har Dansk Erhverv beregnet. Jeg har dog et par andre forslag som måske var sjovere…

1. Regn på hvor mange penge statskassen går glip af på grund af smarte fiduser fra store firmaer? Vil Nestle for eksempel seriøst påstå at de driver en tabsgivende virksomhed i Danmark? Det må de jo gøre siden de ikke betaler skat. Hvis alle virksomheder der ikke betaler skat fik en regning på det de burde have betalt, hvor mange penge ville det så indbringe statskassen? Kan I ikke regne lidt på den inde hos de fine drenge i Dansk Erhverv?

2. Hvis 100 kr for et lægebesøg ville give 3.5 milliarder til statskassen, hvor meget skulle man hæve selskabsskatten for at opnå samme beløb til samme statskasse?

3. Hvor meget skulle selskabsskatten hæves for at man fik 100 kr pr lægebesøg? Denne beregning er mest for sjov, men jeg tror at selskaberne skulle tage mindre ud af budgettet (i procenter af deres samlede budget) end de fleste andre borgere hvis de skulle betale 100 kr pr lægebesøg.

Jens Klart-en-skovl har sandelig også ideer for pengene : “De penge kan jo bruges til mere forskning, uddannelse og en hel række andre ting, som vi ved, der er vækst i”, siger han. Det kan man vel også for de 3.5 milliarder man kunne få ind ved at hæve selskabsskatten X%?

Hvorfor man får samfundsnassere som Klart-en-skovl (og ja, man er samfundsnasser hvis man er på lønningslisten hos grupper af firmaer der spekulerer i at undgå skat mens man piver over den undgåede skat er for høj) til altid at udtale sig er mig en gåde. Hvad gør hans ideer bedre? Hvorfor er det skidt at hæve selskabsskatten 0.5%? Hvorfor er brugerbetaling, der uvilkårligt vil gå ud over de svageste, altid en god ting?

Fjern støtten til al kultur der bruges af mindre end 5% af befolkningen. Og fjern partistøtten ved samme lejlighed, kan det ikke løbe rundt via medlemsbetalinger, så har partiet ingen eksistensberettigelse.

Fjern aftrædelsesordninger af enhver art hos offentligt ansatte, lønnen må siges at være rigeligt høj og hvis det får nogen til at undlade at søge disse job så er det kun godt, da det var grådige svin der kun ville have jobbet for pengenes skyld.

Afløn folketingsmedlemmer som bistandsklienter. Argumenter som at det vil afskrække de dygtige må siges at prelle lidt af, for hvis det er de dygtige der driver folketinget lige nu, så gør de det ikke særligt godt. Idealister kan ofte gøre det bedre. Selvfølgelig med betaling for transport og lignede, men kun efter bilag som alle andre.

Hæv selskabsskatten 0.5%, og brug pengene på syge og ældre.

Penge der kanaliseres ud af firmaer og over i moderselskaber på nogen måde (oftest via skattely) er ikke tab. Det er gevinster og skal beskattes.

Stop med alle de fradrag for snart det ene og snart det andet. Alle skal betale 33% af deres indtægt. Så slipper man for at alle der har mange penge kan spekulere i hvordan de betaler mindre.

Disse 6 forslag løser ikke alle problemer, men de kunne være en god start. Åh ja, og stryg Klart-en-skovl fra listen over selvudnævnte orakler, han forstår ikke at der er folk med mere anstrengende arbejde end ham selv, og folk med færre penge end ham selv.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.