Dummelgaards guld.

Vores store justitsminister, Dummelgaard, spreder guld igen når han udtaler sig.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-10-13-hvis-jeg-var-journalist-ville-jeg-foelge-pengene-siger-hummelgaard-om-ophedet-chatkontrol-debat

De vil jo ikke spionere mod folk, det er kun for at fange farlige forbrydere. Hvorfor skulle nogen kunne have noget imod det?

– Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger. Jeg er ikke journalist. Hvis jeg var journalist, ville jeg prøve at følge pengene bag, hvordan sådan et narrativ er opstået

Ægte guld fra Dummelgaard. Så Telegram og ligesindede har simpelthen bestukket den tyske regering? De siger nemlig noget lidt andet.

– Masseovervågning af private beskeder må være tabu i en retsstat. Tyskland vil ikke acceptere sådanne forslag på EU-niveau, skrev den tyske justitsminister, Stefanie Hubig

De modbydelige tyskere, der slet ikke har fattet Mor Mettes storhed!

Hvis det nu, stik imod virkeligheden, forholdte sig sådan at der er penge involveret og forslaget er helt uskyldigt, så burde det da være en smal sag (selv for en åndelig undermåler som Dummelgaard) at overbevise tyskerne om at det er et genialt forslag, og at al modstanden skyldes bestikkelse. Man kan dog ikke undgå at bemærke at han endnu ikke har overbevist dem.

– Meget af fortællingen er også blevet bygget på en idé om, at EU-organer eller endda nationale organer ville være i stand til at overvåge private chats – og det er ikke tilfældet, siger Peter Hummelgaard.

Igen, Dummelgaard ved hvordan det hænger sammen og hvordan det kommer til at virke.

– Selv de værste forbrydelser retfærdiggør ikke, at grundlæggende borgerrettigheder opgives, tilføjede hun.

Den tyske justitsminister er således blot en lakaj når hun udtaler ovenstående. Købt og betalt af pengebagmænd selv Dummelgaard ikke tør afsløre, selv om det for ham er hævet over enhver tvivl at de findes.

Der har været en politiker der nu er dømt for besiddelse af børneporno. Jeg synes da at alle kontorer i Folketinget skulle have en mikrofon. Der bliver ikke lyttet, kun optaget, og sker der noget ulovligt eller aftales det igen at slette alle sms beskeder ved et uheld, så kan man finde den skyldige. Hvordan kan Dummelgaard sige nej til en sådan sikring mod ulovligheder?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.