De fleste vil nok, når de hører ordet, tro at det drejer sig om de onde ældre mennesker der forsøger at tryne os unge. Men nej, i disse for vort land så alvorlige tider er det faktisk lige omvendt.
Man diskuterer helt seriøst om hvor mange penge der bør bruges i behandlingsøjemed på ældre mennesker, hvor behandlingen beviseligt kun udsætter døden et par uger. Og man diskuterer seriøst om unge mennesker med en kræftsygdom skal foran ældre i køen for behandling.
Fantastisk. Endelig kan vi sætte pris på et liv. Hvor mange penge vil vi som samfund ofre på gamle vrag der alligevel er halvvejs i graven? Færdig med at spilde penge på unyttige spisere som ikke er til gavn for samfundet alligevel. Endelig et opgør med pensionister og andre ældre som tror de er ligeværdige borgere og mennesker med rettigheder.
Hvem i alverden har startet denne debat? Og hvem i alverden skal afgøre hvad der er en behandling værd, og hvad der ikke er? Og hvordan vil man sikre sig at der så ikke kan købes bedre behandling? For hvis folk kan vælge at købe sig til denne form for behandling, så er der nok ikke så meget tvivl om at det er ulovligt, eftersom sundhedsloven garanterer fri og lige adgang til sundehedsydelser.
Hvorfor ikke vælge de folk der har så travlt med at diskutere dette? Så tager man Ib, Bo og Grete, som alle mener at man skal finde ud af hvor meget man vil spendere på unyttige liv. Og når så Ib, Bo og Grete er gamle, så skal de sætte pris på hvad de er værd, og hvilken behandling der skal tilbydes hvis deres liv lakker mod enden. Jeg tror at i den situation så mener Ib, Bo og Grete at der skal ofres en del penge på dem, og der er ikke ret mange behandlinger de ikke fortjener.
Hvis der er den mindste chance for at redde et liv eller lindre den sidste tid, så er der ikke ret meget man ikke skal gøre. Og de der mener andet kan da bare skrive under på en bindende og uopsigelig kontrakt om at de ikke ønsker at man skal gøre noget ved dem. Selvfølgelig er der situationer hvor man ikke bør gøre noget, men at fastsætte dette i en lov er et lille skridt ned af et meget modbydeligt skråplan. Nemlig det hvor vi vurderer folk for at se om de fortjener at leve. Hvad nu hvis vi siger at unge skal foran ældre i køen til behandling? Er ældre dem på 40? 50? 60? Og hvorfor skulle det begrænses til kræft? Hvorfor ikke alle sygdomme. Og jobs? Og køer i supermarkedet? Man må da kunne fjerne alle disse unyttige spisere så de ikke længere er i vejen for os unge løver.
Det er en forkastelig diskussion, og tages der først hul på bylden i sådanne diskussioner er vejen banet for at stramme op på selvsamme regler. Og i og for sig er ældre vel også en slags mennesker? Eller skal ældre så slippe billigere i skat siden de ikke får samme gavn af pengene som de yngre gør?
.
.
.
I promise there will be a translation in the next newsletter.