Alle har en mening.

Er du leder, politiker eller led politiker, så er afskaffelsen af Store Bededag det bedste der er sket siden eftervederlaget blev indført. Er du lønmodtager, så er afskaffelsen af Store Bededag det værste der er sket siden Mor Mette besluttede sig for aldrig at ville bøvle med et rigtigt arbejde, og derfor gik ind i politik.

Det som alle de kloge mennesker, der mener at danskerne mangler forståelse for krisen og lignende betegnelser, ikke helt har forstået er at de fleste danskere nok gerne vil bidrage. Men det skal være rimeligt. Og er det her rimeligt? Ja, hvis det stod alene. Hvis riget fattedes penge så skulle de jo findes, det er sund fornuft.

Men når man annoncerer skattelettelser for topskatteydere i samme sætning som “Vi skal alle yde mere” og afskaffer en fridag, så er det rimelige væk. Meget løst beregnet, af pampersvinene selv, koster skattelettelserne for folk der tjener lige omkring det politikerne tjener cirka det samme som selvsamme politikere står og påstår vi mangler til forsvaret.

Logikken er væk, men det som pampersvinene og deres håndlangere fokuserer på er at vi har mange fridage og vi alle må yde. Hvilket tydeligvis ikke gælder dem der slipper billigere i topskat, de skal ikke yde så meget som kassemedarbejderen i supermarkedet.

Kom med rimelige forslag, hvor man ikke giver til dem der har mest for derefter at tage fra alle andre, og så vil man nok se en meget mere rimelig reaktion fra folk. Men indtil da? Føj for pokker, hvor må der være en dårlig smag i partiforeningerne. Dårligere end normalt, menes der selvfølgeligt.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.