Man ligger som man har redt.

Fagbevægelsen er rasende. Det er lige før de stamper vredt i gulvet og siger “FY!” med fast stemme.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/rasende-fagbevaegelse-kalder-store-bededag-forslag-utilstedeligt-mens-da-finder

Bare af nysgerrighed, hvad forventede I? Stem på Mette, Stem på Mette, det var alt hvad man hørte fra Jer. Stem på Mor Mette, hun forstår at træde på love og regler. Stem på Mor Mette, hun ved at Grundloven kan gradbøjes. FH ligger som den har redt.

Og hvis fagbevægelsen virker vrede nu, så bare vent til næste år hvor der igen mangler penge fordi der skal gives en lille smule mere i skattelettelse så Lokke kan få et par nye sko. Så kan 2. Påskedag hurtigt forsvinde.

Og fat det dog. Der er ikke råd til både velfærd (fridage) og skattelettelser, som Gåsedronningen sagde, hvilket var helt korrekt. Men skattelettelserne, dem skal vi sandelig beholde.

Som Komiske Ane (som indtil i går ikke så irakere i Bagda….ikke kunne se at man blandede sig i den danske model) siger : “Den megen kritik fra både partier i Folketinget og arbejdsmarkedets parter får Ane Halsboe-Jørgensen til at sige, at det “meget sjældent er populært, når man vil skaffe tre milliarder varigt”.

– Men det er nu engang regeringens ønske, at vi skal finde penge til øget forsvar og sikkerhed. Det er der behov for. Det har vi lovet vores allierede, siger hun og fortsætter:

– Det her, det er en måde at skaffe pengene på, som ja, godt nok falder på mange, men det betyder også, at vi er mange om at bære det. Det mener jeg er fair og nødvendigt.

Hvorfor spørger den vågne journalist ikke om hvorfor det ikke er fair og nødvendigt at udsætte skattelettelserne? Det kan sgu’ da godt være at selv uden skattelettelser skulle man miste en fridag, sådan er det, men at give skattelettelser for milliarder for derefter at fortælle andre at de skal yde for at finde de milliarder der mangler, det er godt nok at pisse på folk.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.