Fantastiske ideer.

Og det er ikke engang -kun- ironisk ment. De har faktisk et enkelt mål der lyder godt.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/topskat-klima-og-farvel-til-en-helligdag-det-vil-den-nye-regering

Skattelettelser? Når der mangler penge til sygehuse, både at drive dem og til de ansatte? Og til ordentlig hjælp til syge og ældre? Når man til nærmest alt, undtagen mink-aflivning, får at vide at der mangler penge, er dette så en god ide? Nej, men meget højrefløjspolitik.

Fjerne en helligdag? Ja, naturligvis, nu da arbejdsløsheden stiger må arbejdsudbuddet sættes op. Man må jo antage at politikernes sommerferie kortes af med 2 uger, hvor de kan komme ud i rigtige jobs, bare for at øge udbuddet lidt mere. Men en helligdag mindre må jo betyde at alle de helligdage den erstattede skal genindføres?

Nye klimamål? Nu lyder det fornuftigt. Bevares, det er nok lige så sandsynligt som at Venstre og Moderaterne fremover vil holde deres valgløfter fordi “de ikke er til salg for en ministerbil”, men er der en lille chance for at de indfører det lovede og ikke blot lægger 300 kr oveni en flybillet og 2 kr i afgift fra landmændene, så er det værd at lytte til.

Modtagecenter i Rwanda? Ord behøves ikke her, da anstændige mennesker ikke bruger bandeord stærke nok til at beskrive hvad der er galt med dette.

Ny Arne-pension og ændring af uddannelser? Meh, mindre slemt end hvad man havde forventet, men ikke godt.

Højere løn til offentligt ansatte, finansieret ved 3 milliarder i besparelser? Kunne man da ikke have givet 1 milliard i skattelettelser i stedet for 4, og så omstruktureret i det offentlige i stedet for?

Pisse på de fattige, kaldet kontanthjælpsaftale-fjernelse…..Igen mangler man ord. Man skal spare, men der er sandelig råd til at give skattelettelser? Hvor er den sunde fornuft i det, men man skal huske at det er 3 blå partier der står bag dette. Hvor er det dog ynkeligt.

Inflationshjælp? De ældre skal have 5.000 kr? Deres pension var allerede aftalt ikke at skulle stige i takt med inflationen, sandsynligvis så der kunne gives skattelettelser, og så vælger man at give dem 5.000 som plaster på såret når el og varme er steget enormt? Men heldigvis blev der da råd til de omtalte skattelettelser, og så er alle jo glade….Undtagen altså dem der er blandt de der har mindst i forvejen.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.