Skattefiduser

I Danmark bor der en mand ved navn Fritz Schur. Han er en dygtig mand, tydeligvis, for han har poster i rigtig mange offentlige virksomheder, såsom DONG og SAS. En revisor har gennemgået regnskaber fra Fritz’s 3 største og mest profitable koncerner, og kommer frem til at der i disse 3 koncerner er en indtjening på 235 millioner kroner. I samme tidsrum er dette beskattet med 8,4%. Tænk sig at have en skatteprocent på 8,4 procent….Fantastisk.

Men der er jo ikke noget overraskende i dette. Fritz er garanteret indenfor lovens rammer, og da han efter sigende er en flittig donor til især venstres parti, kommer der nok ikke nogen ændringer i disse regler foreløbigt. Den ene hånd vasker den anden, og sådan har det altid virket. Og igen, intet nyt der. Jeg foragter folk som Fritzschen her, der udnytter systemet, og garanteret sørger for at udnytte ALT, så han kan sidde til sine fine middage og fortælle om et skænderi med det offentlige, hvor han kæmpede længe for sine rettigheder som dansk skatteborger….Problemet er at han ikke er dansk skatteborger, han er en skattesnylter. Min påstand er, at enhver der kan udnytte systemet til at betale væsentligt mindre i skat end gennemsnittet, er en skattesnylter. Og lad være med at begynde på de sædvanlige floskler om at det skyldes underskud/investeringer, at alle regler er overholdt og lignende. Et overskud på 235 millioner, der beskattes med 8,4%, er skattesnylteri. Og folk som Fritz gør sig faktisk fortjent til foragt.

Men han handler som venstrefolk flest. Man er vant til det, og jeg vil næsten mene at man forventer dette. Så det er faktisk lidt svært at finde plads til forargelse eller forbløffelse. Det er meget nemmere for Nick Hækkerup. Manden som beviseligt brød loven som borgmester (ifølge egne udtalelser i en tv-udsendelse, hvor han fortalte at kommunen købte jord op for at tjene penge når prisen steg, hvilket er ulovligt ifølge forvaltningsloven) ser Fritzschen’s manglende skat som tankevækkende….

Fritz skal jo pludselig til at have en medalje, hvis han kan få den nuværende socialdemokratiske ledelse til at tænke, for det er godtnok ikke nemt. Ikke at de gør noget anderledes end regeringen på dette punkt, men man forventer ligesom lidt mere af et venstrefløjsparti. Og at Nick Hækkerup er forarget over Fritz’s numre for at slippe billigt i skat, det viser da kun tegn på en vis grad af dobbeltmoral. Nick : Hvad var det for en mediestorm der var på dit partis formand for nyligt? Var det noget med forskellige oplysninger til offentlige myndigheder, så manden ikke skulle betale den voldsomme danske skat? Var det noget med falske oplysninger som blev til ‘sjuskefejl’? Til jul håber jeg at du får en kost, så du kan feje for egen dør, Nick Hækkerup.

Husk, gå aldrig tilbage til en fuser. Så når valget kommer, undgå listerne A, C, V, O indtil videre, siden de gentagne gange har vist deres foragt for befolkningen.

.

.

.

Today, I am too lazy to translate. A brief translation will come in the next issue of the newsletter, until then rest assured that the danish government and the opposition again and again proves that they will say anything and do anything to make others look worse than themselves, instead of doing what they can to make things work, or do actual work.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.