Når det ikke er nok at skrige “Sieg Heil”.

Opmærksomhed er alt, når man er politiker (ordet skrives med mest mulig foragt). Skriger man Sieg Heil på en restaurant får man en smule opmærksomhed. Men ikke meget. Nu må man så forsøge at kalde på den almene dumme danskers nærighed.

Jeg er her, Alex Vannynazist. Jeg er faktisk glad for at betale min skat. Jeg ville gerne slippe for at betale den del der går til usle kryb som dig, højrefløjens stormtropper, som altid kan finde en god grund til at skrige “Sieg Heil” offentlige steder. Folk som dig, der vil skære i skatten fordi de fattige og syge blot er fattige og syge fordi de har for mange penge. Modbydelige folk som dig, der kan se mange besparelser indenfor det offentlige, men besparelserne på folketinges pampersvin er komplet umulige. De penge du får, dem betaler jeg ikke med glæde. Kunne jeg spytte på dem først, gjorde jeg det.

Men resten, dem betaler jeg med glæde. Og man må gerne sætte min skat op. Ja, for min skyld måtte alles skat gerne sættes op. Men den skulle bruges rigtigt. Det vil sige at det skal være ordentlige og anstændige folk, der gerne vil hjælpe andre, der skal vurdere hvor de skal bruges. Desværre er det Jer politikere (ordet skrives med mest mulig foragt) der bestemmer hvor de skal bruges, og så vil jeg faktisk helst ikke betale mere end nødvendigt.

Men sygehusene og de ansatte derinde mangler penge. De nye såkaldte supersygehuse mangler en hel del penge. Der kunne godt bruges lidt flere betjente. Og jeg synes vores politikere pisser på dele af befolkningen ved at skære i pensioner, både folkepensioner og førtidspensioner. Bevares, der skæres ikke direkte i dem, men inflationen gør at de folk der er på overførselsindkomster næsten uden undtagelse får råd til lidt mindre hvert år. Det er faktisk lidt som anti-politikere, for politikerne skal nok få råd til mere og mere, med alle deres smarte tillæg, deres lukrative poster de får fordi de er politikere, og alle de andre små goder som gratis befordring og billig beboelse.

Men sygehuse, de såkaldt svage i samfundet og politiet, dem vil jeg da frygteligt gerne betale til. Gerne mere end jeg gør nu. Flygtninge, hvis børn er vokset op i en bomberegn og ved mere om at frygte for livet end de ved om at lege vil jeg da faktisk også gerne give mere til.

Men igen er der det simple problem man kalder “politikere”. Pampere med modbydelig magt, men oftest uden den mest simple form for medfølelse for andre. Min tillid til at folk som du bruger pengene rigtigt er ikke ret stor. Min tillid til at I forvalter den som altid, med skattelettelser til dem der har, en fjernelse af arveafgiften så de der har meget ikke skal bekymre sig om formuen når de dør, og lempelser af regler for bankerne så deres overskud ikke skal være på blot et par sølle milliarder om året, den er stor.

Så løsningen er, desværre, at regne med dobbelt takst. Skal skatten stige med 2% for at nødvendigheder (rigtige nødvendigheder, ikke skattelettelser) kan finansieres, så lad den stige med 4%. Så har pampersvinene som Alex lidt at frådse med, mens der også er penge til politiet, sygeplejerskerne og de såkaldt svare i samfundet. For de er mere værd en 10 Alex Vannynazist’er og hans stormtropper.

Jeg er lige her, Alex. Du eftersøger (som vi andre ville kalde “Efterlyser” eller “Søger”, men der var nok ikke penge nok til ordentlig undervisning i skolen da du gik i den) en person der betaler sin skat med glæde. Jeg er her. Og heldigvis er vi en hel del, for hvis alle havde samme overlegne holdning som du og dit partei så var det skidt for lille Danmark. Jeg smiler når jeg betaler, for jeg ved at pengene går til at de fleste kan få en ordentlig behandling på et sygehus, de kan få en uddannelse uden at kaste sig ud i en kæmpegæld, og der er penge til at pampersvin som du kan gå ned med stress og få penge indtil du har fået det bedre. Og uagtet min afgrundsdybe foragt for “mennesker” som dig, så skal der være penge til selv den mest usle orm, så ingen skal ende i store problemer fordi de mangler penge grundet sygdom.

Hvordan du får glæde ved at betale skat til at hænge sammen med at man skulle være sur over at få restskat tilbage, det må stå for egen regning. Jeg bliver da glad når jeg får penge tilbage, som alle andre nok gør. Men så ved jeg at jeg har betalt det jeg skal, og oveni har fået en lille opsparingsoverraskelse. Og er der restskat, så er det ikke for at straffe mig, det er bare fordi der var en regnefejl gennem året. Hvorfor skulle jeg blive sur over det?

Alvinismen bevare Danmark og velfærden, og må Alvinismen hjælpe os med at sende folk der skriger “Sieg Heil” til Ryvangen hvor de hører hjemme. Og pamperne fra Liberal Heiliance kan ryge samme sted hen, sammen med deres idealer om privatisering. Billigere er ikke nødvendigvis bedre, og tror man på deres gyldne løfter kan man blot kigge på de firmaer der tilbyder privat hjemmehjælp. Eller på de af dem der er gået konkurs, der er nok af dem.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.