Det lød bare så godt.

Cirkus Uffe, manden der trak sig som kulturminister fordi han havde opnået alle de mål han satte sig selv (eller som blev smidt ud fordi han ikke mente at nepotisme var et problem så længe man holdte det indenfor familien), lavede et parti.

Det var et alternativt parti, ikke kun på en dårlig måde, men nu skulle alt være anderledes. Der skulle mere demokrati til, og alt skulle foregå i enighed og uden det sædvanlige fnidder som man finder hos de gamle partier. Det lød bare SÅ godt da de sagde det.

Derefter trådte Uffe tilbage som formand, og helvede brød løs. Som Uffe siger, “Jeg havde bare ikke regnet med, at Josephine Fock meldte sig som kandidat”.

Men Fock blev valgt som formand, og skulle “arbejde” sammen med Gejl og de andre. Så sagde Uffe fra, for demokrati var så perfekt når alle andre mente det samme som han selv. Så nu har han, sammen med mindst 3 andre fra Alternative Für Dänemark forladt partiet, for de kan ikke arbejde sammen med den demokratisk valgte formand.

Det der kan imponere er tankerne bag alt det ævl og idioti som får en gruppe folk til vitterligt at stå og sige alle de her flotte vendinger. Når et valg så går mod den gruppe folk, så løber de skrigende væk, for demokrati er bare sådan noget lort og folk forstår ikke at stemme rigtigt. Lidt ligesom alle de gamle partier ved mange EU afstemninger. Det kunne da være at Alternative Für Dänemark, tidligere blot Alternativet, skulle lave en ny afstemning, lidt ligesom når danskerne stemmer forkert omkring EU. Så stemmer vi bare om til vi får et resultat vi kan lide.

Endnu mere imponerende er den selvglæde de 4 skvaddernavler udviser. De træder ud af Alternativet, men det mandat som blev givet til Alternativet afleverer de ikke tilbage. For der er jo penge i lortet! Skulle man træde ud af politik og aflevere sit mandat får man jo ikke alle de rare penge, så blæse være med ethvert princip om at være ærlige. Den ærlighed man omtalte var jo før demokratiet viste hvorfor det ikke virker, så formanden bliver en person de ikke kan se sig selv arbejde sammen med. Og heller ikke kan se andre arbejde sammen med, derfor beholder de deres plads i folketinget.

Og det skulle da ikke undre om alle 4, når de tør tage imod spørgsmål, mener det som alle gamle parti-hoppere altid har sagt : Jeg tror at folk stemte på mig for mine idealer, så jeg ville faktisk svigte dem ved at give mit mandat til det parti folk stemte på. Løst oversat : Jeg får en del penge herinde, og det vil jeg ikke give afkald på, uanset hvad der så ellers ville være anstændigt at gøre.

Nu kan Simon Emil IngenSmil, Nasser Khader og Cirkus Uffe så danne et nyt parti sammen. Måske skulle de kalde sig Vendekåber for Danmark eller noget lignende?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.