Stort tillykke!

Professor Fink, inspirationen til den vellidte Professor Frink i The Simpsons, har fået en pris.  Prisen for Civil Courage, fordi professor Frink modigt har stået fast på egne diagnoser når han er blevet mødt med hån og foragt af aktivister. Tillykke, Frink!

Men hvad er det reelt Professor Frink har foretaget sig?

Frink har skabt en sygdom der under en fælles betegnelse er Funktionelle Lidelser. Den dækker meget, men er sammenlagt, og ifølge egen definition, en diagnose for blandt andet hypokondri. De sygdomme den dækker er altsammen noget der foregår i hovedet på de syge. Man skal dog ikke tro det er fysiske sygdomme. Det gælder blandt andet ME (kronisk træthed), fibromyalgi samt piskesmæld.

De mørke kræfter som Professor Frink kæmper imod? WHO. I begrundelsen for at give prisen siger Jysk Medicinsk Selskab, som står bag, at :

” han sagligt og konsekvent samt med stor omsorg for sine patienter har ydet en vigtig
indsats for en udsat patientgruppe samt ofte i stærk modvind har stået fast på sagligheden”

Så sagligheden er dem der modarbejder WHO? Interessant teori, men nok en lille smule fejlfortolket.

“Visse sygdomme, tilstande og sygdomsområder er omgærdet af flere og større følelser end
andre, ligesom holdninger kan spille en større rolle end fakta. Om-klassificering af tilstande og sygdomme anses af nogle for at kunne få disse til at forsvinde.”

Det er en henvisning til folketinget, som underkendte Professor Frinks hjemmelavede diagnoser for ME patienter, og lovgav at diagnosen skal følge WHO’s system, som klart anerkender det som en fysisk sygdom. Bemærkningen om omklassificeringen er spændende, men i forhold til internationalt anerkendte WHO er det Professor Frink der laver omklassificeringer for at få sygdomme til at forsvinde.

“Per Fink har under stor og ofte voldsom modstand fastholdt sagligheden og ønsket om at
hjælpe sine patienter selv om dette har været vanskeligt.”

Der er ikke nogen eksempler på at Professor Frink er mødt med vold, omend en assistent har klaget over at folk er utilfredse, for “man ved jo ikke om de har en kniv med”. Den voldelige del er en frygt, som vel også kan siges at være en sygdom (vrangforestillinger).

Ovenstående citater er taget fra Jysk Medicinsk Selskabs egen begrundelse for prisuddelingen.

http://jydskmedicinskselskab.org/wp-content/uploads/2019/05/Motivation-for-Pris-for-Civil-Courage-til-Per-Fink.pdf

Oven i dette er der en artikel i Ugeskrift for Læger.

http://ugeskriftet.dk/nyhed/jms-haedrer-fink-sta-fast-nar-fagligheden-star-skud

De skriver at prisen gives til en person der kan :

“handle ud fra sin overbevisning, også selvom det indebærer en personlig risiko. Sådan en borger og sådan en læge er Per Fink”

Igen, der har aldrig været en anmeldelse af vold mod Professor Frink. Hvor den personlige risiko kommer ind er en gåde man nok ikke får løst.

“Selskabet motiverer valget af Per Fink med, at han trods »ofte stærk modvind har stået fast på sagligheden«, når det kommer til behandlingen af en udsat patientgruppe.”

Hvor sagligheden er når man modsætter sig WHO’s diagnoser, som Danmark følger i de fleste andre tilfælde, er en gåde. Mener Ugeskrift for Læger virkeligt at WHO er amatører, der ikke forstår rigtige diagnoser?

Den akademiske frihed knægtes

Hvad angår opfattelsen og klassificeringen af lidelsen kronisk træthedssyndrom er der noget, der tyder på, at fagligheden er blevet kørt over.”

Fagligheden fra Professor Frink, som går imod WHO som står for usaglighed, rygter og kvaksalveri, eller hvilken faglighed er det man kører over?

“»Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, at politikerne således forsøger at begrænse vores akademiske frihed og blande sig i, hvordan sygdomme skal klassificeres.”

Akademisk frihed til at underkende WHO på de områder man selv arbejder med? Akademisk frihed til at sørge for at anerkendte fysiske diagnoser skal regnes som psykiske, og kan kureres med terapi? Akademisk frihed til at fjerne retten til forsikringer, som i mange tilfælde ikke dækker psykiske sygdomme, hvilket tilfældigvis kan spare forsikringsselskaber for mange erstatninger da de ovennævnte diagnoser pludselig kan kaldes psykiske, og derfor ikke medfører erstatning for tab af arbejdsevne? Det er selvfølgelig en tilfældighed at Tryg Fonden, som ejes af et forsikringsselskab, støtter op om diagnosen Funtionelle Lidelser.

“»Sygdomme forsvinder ikke, fordi man omklassificerer dem. Det bør være overladt til fagfolk, hvordan en given sygdom skal forstås og behandles. Fagligheden bør altid være i højsædet. Det må vi som stand vedvarende kæmpe for«, siger Peter Vestergaard.”

Peter V. er formand for Jysk Medicinsk Selskab.

Det er skidt når folketinget omklassificerer en sygdom…Hvorfor er det så ikke skidt at Professor Frink omklassificerer sygdomme, når nu Danmark har tilsluttet sig WHO’s diagnosekoder? Er det når andre end vennerne omklassificerer, at det er skidt? Eller er kommentaren en stikpille til Professor Frink, der tror at symptomerne forsvinder når han kalder en sygdom for Funktionel Lidelse?

Professor Frink er en skræmmende mand.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.