De gamle sange

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, manden der formår at få Anders Dumuelsen til at se dygtig og intelligent ud, har præsteret en ny kronik. Der er snart valg, og man skal profilere sig mens man kan.

https://ekstrabladet.dk/opinionen/simonemilammitzboellbille/ammitzboell-topskatten-repraesenterer-den-grimme-misundelse/7486715

Men Liberal Saxo Banks ideologiske bannerfører har jo ret til at skryde, desværre, men vi fornuftige kan da stille de spørgsmål han glemmer at komme med svar på i hans korstog mod topskatten. Liberal Saxo Bank er kendt for de korte løgne, som måske bliver til sandheder hvis de gentages nok. Såsom Joachim B. Dumsen’s “Arveafgiften er nok den mest forhadte afgift i Danmark”.

Den er entydig en klods om benet på dansk økonomi og koster hvert år milliarder af kroner i velstand.”

Og en fjernelse af topskatten giver mere til velstand fordi at fjerne penge fra skat på magisk vis fylder skats kister op? Den tryllekunst er ret imponerende.

I dag er al fokus på, hvordan pengene skal fordeles. I stedet bør vi fokusere på, hvor pengene skal komme fra

Og pengene der mangler hvis topskatten fjernes skal komme fra…..hvor? Men han har ret. Problemet med at fordele pengene bliver mindre hvis der ikke er så mange penge, og fjerner man topskatten skal man fokusere meget på hvor pengene skal komme fra. For en sjælden gangs skyld skriver Saxo Emil sandheden, omend ikke bevidst.

For en lavere topskat vil føre til, at danskerne både arbejder mere effektivt og flere timer

Hvordan skal en lempelse af topskatten føre til større effektivitet? Arbejdet må antages at være det samme, men fortjenesten ændres hvis man ændrer beskatningen. Hvor kommer effektiviteten ind i billedet henne? Dette er nok det dummeste argument (mere effektivitet) selv Liberal Saxo Bank er kommet med nogensinde.

Det med at arbejde mere….Jeg tjener nok til at betale topskat. Jeg kender en del der gør det. Jeg har -aldrig- hørt en eneste af dem sige at de gerne ville arbejde mere hvis topskatten blev fjernet. De har sagt de gerne ville have mere ud af deres løn, men aldrig at de ville arbejde mere. Men der er da et simpelt spørgsmål i den sammenhæng. Lille Simon Saxo, hvor meget mere ville du arbejde hvis topskatten blev lempet?

Lavere topskat vil altså øge både produktivitetsvæksten og få flere danskere ud på arbejdsmarkedet

Så når du siger at flere vil arbejde mere når topskatten lettes, så vil der være arbejde til flere? Uagtet at dem der arbejder mere tager noget af arbejdet fra andre? Der må være en uhyggeligt genial ligning til dette men den er godt nok svær at se….

Tilbage står bare ét spørgsmål: Hvorfor vil Centrum-Venstre undlade at gøre Danmark rigere?

Lille Simon Saxo, hver kronik eller ‘indspark’ fra dig efterlader utroligt mange spørgsmål. Dokumenter venligst at skattelettelser nogensinde har gjort Danmark rigere, og jeg vil måske begynde at tro på dig. Men skattelettelser i forbindelse med et begyndende opsving er jo ikke det samme som at skattelettelser starter et opsving og skaber velstand. Det kan selv du vel egentligt godt forstå hvis Anders Dumuelsen forklarer det langsomt?

Hvis dumhed var skattepligtig, så ville de fleste Liberal Saxo Bank medlemmer have en skatteprocent over 100%.

Nu skal det lige tilføjes at enkelte syge mennesker, der betragter Simon Emil Saxo Bank som en sympatisk mand,, har gjort opmærksom på at alle beregninger viser at der kommer flere på arbejdsmarkedet, og derved mere i statskassen, hvis bare man fjerner topskatten. Så en netto-indtægt.

Jeg forklarede venligt, men bestemt, at de samme beregninger blev brugt da man lavede Amanda i sin tid, et data system bedst glemt. Man brugte dem også da man indkøbte IC4 tog. Da man tog EFI systemet i brug og kunne spare 2000 medarbejdere ved skat. Da man opdagede at man kunne spare milliarder ved at tvangsdigitalisere borgerne. Og søreme også da man valgte at bruge Sundhedsplatformen.

Skal vi ikke tage disse beregninger med et lille gram salt eller 3?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.