Beskyttet bolig.

Pernille Rosenkratz-Theil…Navnet alene er nok. Hun gør lige så meget godt for politik som Esben Lunde gjorde for miljøet som miljøminister.

https://www.bt.dk/debat/hvidvask-og-skattely-det-vaerste-er-de-slipper-af-sted-med-det

I dag er PR sur på bankerne. De lyver og svindler, og slipper afsted med det. Og det er bare -SÅ- forkert, altså. Og jeg er da enig med hende et stykke hen ad vejen. Men bankerne overgåes jo kun af politikere, når det kommer til grådighed, svinskhed og løgne. Men det er slet ikke så vigtigt. For det er bare -SÅ- forkert at regeringen ikke gør noget. De skulle gøre mange ting, som PR foreslår. Men det er vel egentligt ting der kunne være gjort under den sidste regering hvor PR’s parti var med? Var det en fysisk umulighed at stramme op under en socialdemokratisk regering?

Det er lefleri på et plan de fleste godt kan gennemskue, men for politikere som PR, der ikke helt forstår folk udenfor Christiansborg, lyder de rigtigt snedige, og spiller med på folkeforargelsen. Uden selv at gøre noget, bevares. Hvad gjorde Helle Thorning i den regering som selvsamme PR støttede og teoretisk var en del af? De sænkede selskabsskatten 3%. Så kan de lære det, de slemme firmaer.

Hvad mente PR selv om det da hun var yngre og mere idealistisk?

Hun fik læst en rapport op for sig som sagde at de rige blev rigere, og de fattige fattigere, tilbage i 2004. Og hun var ikke i tvivl :

“- Vi oplever i øjeblikket en helt uacceptabel situation, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Det, der er behov for, er en god gammeldags Robin Hood-politik, sådan at alle i vores samfund bliver hevet op over fattigdomsgrænsen.”

Hvor er de planer nu, PR? Hvor var de henne da du skiftede til socialpamperne fra Øvhedslisten? Skiftede du ikke fordi du bedre kunne leve op til egne idealer på andres vegne ved at komme hen hvor du kunne påvirke ting?

Hver gang en såkaldt politiker (ordet skrives med mest mulig foragt) udtaler sig om hvad andre skulle gøre, så spørg dig selv (eller politikeren) hvorfor de dog ikke gjorde det sidst de var i regering? Hvorfor er det så indlysende i dag at gøre A, mens A var så umulig at gøre da man kunne bestemme?

PR er politiker på godt og ondt. Eller rettere, hun er pamper i et beskyttet værested hvor man ikke skal tænke meget på andet end at komme i avisen og få et klap på skulderen af de andre med samme meninger og samme forhold til pøbelen, hvor de så siger “Iiih, altså, søde. Du er bare -SÅ- dygtig, og du spidder dem bare -SÅ- meget med dine skarpe ord. Hvor er du dejlig”. Og så smiler folk som PR over hele hovedet, for så føler de at nu har de lige forandret verden.

2 hurtige til PR : Hvorfor er Morten Bødskov stadigt en stjerne i Socialpamperne, når han beviseligt lyver om ting for folketinget? Er det ok fordi han kaldte det en ‘Nødløgn’?

Hvorfor har du ikke krævet en undersøgelse af Kim Christensen, Danmarks mest uærlige politiker, i forbindelse med hans forsøg på at afkræve DSB billetter til hans datter?

Det værste er jo at folk som dem slipper afsted med det, ikke?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.